Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra tirsdag 030418 kl. 0700 til onsdag 040418 kl. 0700

Nyhed   •   Apr 04, 2018 09:14 CEST

Politiet anbefaler, at du mærker dit værktøj og sætter et mærkat på din bil, hvilket forhåbentlig kan medføre, at der ikke sker tyveri.

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Brogade, Køge

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Ellekrattet, Kisserup, Holbæk

Ventegodtsvej, Solrød Strand

Stigsager, Gørlev

Basgangen, Roskilde

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

-------------

Tyveri fra varebiler m.v. – hele politikredsen.

I det forløbne døgn er anmeldt i alt otte sager med tyveri fra biler, hvoraf de syv er fra varebiler, hvor kostervalget typisk er værktøj. Hovedparten af tyverierne er sket i den østlige del af politikredsen.

Vi skal fortsat opfordre til, at man mærker sit værktøj i sin varebil og sikrer, at man ikke kan se ind i bilen udefra, ligesom vi anbefaler, at man slår anordningen i førerkabinen fra, så man ikke ude videre kan åbne til varerummet.

Parker bilen, så det er vanskeligt at komme ind i varerummet.

Politiet har lavet et mærkat til at sætte bag på sin bil, hvis man har mærket sit værktøj, hvilket gerne skulle medvirke til, at en tyv går uden om bilen.

Mange af tyverierne sker om natten, og vi er meget interesserede i at få henvendelser fra borgere, der bemærker mistænkelige biler i nattens løb. Ring til politiet på 114.

Løsladelse – Roskilde.

Kl. 1020 løslod politiet en 30-årig mand, der blev anholdt kl. 0514 tirsdag morgen. Han sigtes for brandstiftelse. Politiets afhøring af manden underbyggede ikke sagen yderligere, og der blev ikke fundet grundlag for en evt. varetægtsfængsling. Politiet fortsætter sine undersøgelser i sagen.

Butikstyveri – Ugerløse, Holbæk.

Søndag den 1. april kl. 1730 kom to udenlandske mænd, formentlig rumænere, ind i Dagli´Brugsen, hvor de tog 11 flasker champagne af 400 kr samt to stk. oksemørbrad af 500 kr. og forlod forretningen uden at betale. Det blev opdaget af personalet, der forsøgte at tilbageholde den ene af mændene. Han fik vristet sig fri og sammen stak de to af fra stedet uden kosterne, der blev efterladt ved forretningen.

Der blev ingen festmiddag i denne omgang.

Indbrud og ”udbrud” af lejlighed – Roskilde.

Kl. 1353 blev anmeldt om indbrud i en lejlighed på basgangen. Indbruddet sket mellem onsdag den 280318 og 030418, hvor ukendte gerningsmænd opbrød dør til lejlighed efter at have opbrudt en hoveddøren. Selve døren til lejligheden er låst igen, og da der ikke var håndtag på indersiden har gerningsmanden måtte opbryde døren igen inde fra lejligheden for at komme ud, hvilket bestemt ikke er almindeligt.

Der er intet stjålet fra stedet.

Røverilignende forhold – Roskilde.

Kl. 1933 kom tre personer ind i Netto på Holbækvej, hvor de to fyldte deres tasker med vandflasker og andre koster fra forretningen, medens den tredje stod vagt. Da de to ville ud fra forretningen med kosterne forsøgte en Nettomedarbejder at tilbageholde den ene, men gerningsmandens virkede truende og aggressiv, hvorfor medarbejderen klogelig trådte tilbage.

De tre personer beskrive som mænd, østeuropæisk af udseende, 20-25 år, spinkle af bygning, alle med sorte caps.

Politiet ledte uden held efter de tre gerningsmænd.

Mistænkeligt forhold – Tune, Greve

Kl. 2326 bemærkede en anmelder, at der var en bil, der kørte langsomt frem og tilbage på Mimosevej, hvilket anmelderen fandt mistænkeligt. Bilen havde passeret anmelderens adresse ca. otte gange.

Politiet kørte til stedet, hvor man traf 44-årig kvinde, talte i telefon i bilen, da hun ikke ville vække sine børn i hjemmet. Der var således intet mistænkeligt i sagen.

Mistænkeligt forhold – Køge.

Kl. 0315 fik politiet anmeldelse fra Tangmosevej, hvor to mænd gik rundt ved en rumænsk indreg. varebil med trailer. Politiet kontaktede mændene, der ganske rigtigt opholdt sig i bilen. Der var tale om to rumænske mænd, der ventede på, at en autoforhandler skulle åbne. De pgl. blev registeret og var i øvrigt lovligt i landet.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig