Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra tirsdag 090216 kl. 0700 til onsdag 100216 kl. 0700.

Nyhed   •   Feb 10, 2016 09:14 CET

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

 

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Darupvang, Roskilde

Vibevej, Ringsted

 

Indbrud i privat beboelse:

Jens Frobergsvej, Greve

Vordingborgvej, Køge

Vordingborgvej, Herfølge

Åvad, Lille-Skensved

Paradisvej, Greve

Krydset, Kvanløse, Holbæk

Rosenvangsvej, Greve

Indbrud i skole, institution og lignende:

Nybyvej,  Tølløse

---------- 

Bedrageri – Roskilde.

Kl. 1010 fik politiet endnu en anmeldelse om bedrageri fra en forretning i Roskilde, hvor en mand henvendte sig, idet han skulle bestille tid til en undersøgelse af sin mor. Under opholdet i forretningen ringer mandens telefon, og han fortalte, at han skulle til Holbæk for at hente nogle billige fjernsyn hos en taksator. Medarbejderen købte et af de nævnte TV af manden for 2500 kr. Hverken mand eller TV er set siden.

 

Der har været mange lignende anmeldelser gennem flere år med samme fremgangsmåde, og politiet har en god ide om, hvem gerningsmanden er.

Politiets gode råd er, at man under ingen omstændigheder indgår handel under ovennævnte meget usikre omstændigheder. Sandsynligheden for at blive snydt er overhængende.

Ring i stedet til os på 114 og fortæl, at man er blevet tilbudt at købe under ovennævnte omstændigheder, men at man naturligvis sagde nej tak. Vi vil meget gerne have et hurtigt kald, da vi meget gerne vil tale manden for at få stoppet hans bedragerier.

 

Anholdelser – Køge.

Kl. 1424 anholdt politiet en 23-årig mand fra Vejle, en 19-årig mand fra Sønderborg og en 17-årig mand fra Sønderborg, der sigtes for ulovlig forbindelse med fanger ved arresten i Køge.

De tre mænd gik hen til hegnet ved arresten og råbte ind til fangerne, hvilket man ikke må. De tre var kørende til stedet i en bil, hvor politiet fandt ca. 4 gram hash. Efter afhøring blev de tre løsladt igen.

Politiet kan ikke sige noget, hvem de gerne ville kommunikere med i arresten. De tre blev løsladt efter at være sigtet for overtrædelse af straffeloven.

 

Kl. 1942 anholdt politiet en 27-årig mand fra Tølløse og en 19-årig kvinde fra Holbæk, der begge sigtes for at forsøge at sætte sig ulovligt i kontakt med en indsat i arresten i Køge. De to blev løsladt efter afhøring. Hvem de skulle kontakte i arresten, ved politiet ikke.

 

Indbrud i villa – Herfølge, Køge.

Kl. 2222 anholdt politiet en 40-årig mand fra København, der sigtes for indbrud i en villa på Vordingborgvej begået tidligere på dagen. Pgl. anholdt i en lejlighed i København. Den 40-årige sidder fortsat anholdt, og politiets jurister vil vurdere, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

 

Eftersøgning – Holbæk.

Kl. 0054 blev anmeldt om en mand, der var gået amok i en ambulance ved Kalundborgvej 220 i Holbæk. Manden var hentet af ambulancen fra en sommerhusadresse i Rørvig.

Han virkede mentalt ustabil på ambulancepersonalet., og ved Kalundborgvej i Holbæk stak han af fra ambulancen og ind i en plantage. Manden beskrives som 27 år, stort fuldskæg, iført T-shirt og grå hættetrøje.

Politiet har natten igennem søgt efter manden med hunde uden held, og her til morgen er indsat en helikopter i eftersøgningen.

Politiet vil meget gerne tale med personer, der har set manden i løbet af natten og som evt. har taget ham op, hvis han har stået ved en vej. Ring til politiet på 114.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig