Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra tirsdag 120116 kl. 0700 til onsdag 130116 kl. 0700.

Nyhed   •   Jan 13, 2016 09:47 CET

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:
Vemmetoftevej, Rødvig, Stevns

Indbrud i privat beboelse:
Klostervangen, Kalundborg
Køgevej, Ringsted
Hedager, Greve (2)
Godsparken, Greve
Valorevej, Viby Sj.
Brydeholm, Greve
Brolæggerstræde, Holbæk
Metavang, Greve
Lykkebækparken, Køge
Søndervang, Greve
Stensbjerg Huse, Køge

Indbrud i skole, institution og lignende:
0

----------

Brandundersøgelse – Rørvig, Odsherred
Som omtalt på døgnrapporten g.d. brændte en varebil på Korshagevej tirsdag kl. 0126. Det er nu konstateret, at bilen er stjålet i forbindelse med indbrud i Hørve. Bilen totalt udbrændt.

Politiet vil gerne tale med vidner, der har hørt eller set noget i relation til sagen. Ring 114.

Hvem mangler fejemaskine – Roskilde
Politiet har fået oplysninger omkring en stor fejemaskine, der er fundet på en adresse i Roskilde. Ejeren bedes henvende sig til politiet på 114 – journalnr. 1200-61600-00272-16.

Kørsel uden førerret m.v. – Roskilde
Kl. 1355 standsede politiet en bil på Frederiksborgvej. Føreren af bilen, en 26-årig mand fra Solrød Strand, fremviste et sygesikringskort, der senere viste sig ikke at tilhøre ham. Det viste sig, at manden ikke havde kørekort. Han havde til gengæld 2 gram kokain og tre ampuller med steroider i bilen. Han blev derfor ligeledes sigtet for overtrædelse af lov om euf. stoffer.

Narkopåvirket bilist – Roskilde
Kl. 1622 anholdt politiet en 23-årig mand fra Roskilde, der kørte i bil på Algade. Der var ingen nummerplader på bilen, og føreren var påvirket af narkotika. Kørekort havde han ikke noget af. Bilen blev beslaglagt af politiet.

Fund af stjålne kajakker – Slagelse
Tirsdag eftermiddag fik politiet en henvendelse fra en borger, der i medierne havde hørt, at vi efterlyste oplysninger om stjålne kajakker m.v. Oplysningerne fra borgeren gjorde, at politiet fandt frem til 16 af de stjålne kajakker på en adresse i Slagelse.

Politiet efterforsker stadig sagen. Ingen er sigtet for tyveriet endnu. Politiet kan ikke oplyse yderligere detaljer om sagen i øjeblikket.

Vi takker for henvendelsen, der førte til, at ejeren nu får en stor del af sine kajakker retur.

Brand – Gundsømagle, Roskilde
Kl. 1911 modtog politiet anmeldelse om brand på Holmevej, hvor der var ild i en lade/stald, der skulle være heste i laden. Det viste sig, at der var tale om en bål i haven, der var forvekslet med ild i ejendommen. Der var ikke ødelagt noget nogen steder, og hestene havde det godt.

Spirituskørsel – Lellinge, Køge
Kl. 2238 anholdt politiet en 47-årig kvinde fra Tappernøje, der kørte på Ringstedvej i en bil. Hun var påvirket af spiritus og fik derfor udtaget en blodprøve.