Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra tirsdag 221116 kl. 0700 til onsdag 231116 kl. 0700.

Nyhed   •   Nov 23, 2016 10:04 CET

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Frejasvej, Ringsted

Bredgade, Hårlev

Bygaden, Kirke-Hyllinge

Blågårdsstræde, Roskilde

Indbrud i privat beboelse:

Avnsøgårds Alle, Svebølle

Vestergade, Karlstrup, Karlslunde

Bausager, Gevninge, Roskilde

Baretten, Ringsted

Ved Mosen, Roskilde

Vandstjernevej, Køge

Skolevej, Svogerslev, Roskilde

Valhalvej, Roskilde

Elmegården, Jyderup

Lærkevej, Roskilde

Strandlodsvej, Køge

Østre Parkvej, Ringsted

Ahornlunden, Himmelev, Roskilde

Indbrud i skole, institution og lignende:

Ingen

----------

Mistænkeligt forhold – Tornager, Gørlev - Kalundborg

Kl. 1044 anmeldte en lokal, opmærksom borger, at to udenlandske kvinder gik rundt på vejen, og at de havde været inde på flere adresser. Borgeren fandt kvindernes adfærd mistænkelig. Politiet kørte til området, men fandt ikke kvinderne. Politiet talte med flere personer i området, men disse havde ikke set kvinderne. Det er derfor uopklaret, hvem de var, og hvad deres ærinde har været i området.

Tyverier fra tasker / fortovsudstilling – Køge

Kl. 1323 fik politiet den første anmeldelse fra en 52-årig kvinde fra Hårlev om, at hun mandag d. 211116 kl. 1530-1600 havde fået stjålet sin pung, der ud over diverse betalingskort også indeholdt ca. 900 kr. i kontanter. Hun gik fra Torvebyen i retning mod Brogade ad en sti ved Køge Å, da to fremmede mænd henvendte sig for at spørge om vej.De havde stået på hende, men hun havde ikke tyveriet af pungen, der lå i hendes rygsæk. De to mænd blev beskrevet som: A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 20-25 år, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk; B: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 20-25 år, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Iført: hvid t-shirt. Hun bemærkede ikke, hvor de mistænkte mænd forsvandt hen.

Kl. 1546 anmeldte en 79-årig kvinde fra Køge, at hun i tidsrummet kl. 1415-1500 havde fået stjålet sin pung fra en taske, der havde stået i en indkøbsvogn under indkøb i et supermarked i Torvebyen. En mand var flere gange gået tæt forbi hende i supermarkedet, hvilket havde undret hende, da manden ikke havde indkøbsvarer med sig. Hun beskrev manden, som hun mistænkte for uebemærket at have stjålet pungen, som: Mand, Østeuropæisk af udseende, 38-42 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Iført: velklædt, mørk jakke og mørke bukser. Banken kunne efterfølgende oplyse, at dankort var forsøgt misbrugt, men spærret på grund af indtastning af forkert PIN-kode.

Kl. 1700 anmeldte en 67-årig kvinde fra Køge, at hun ca. 10 minutter tidligere var gået ud fra en butik på Torvet, Køge. Hun mærkede, at nogen havde fat i hendes skuldertaske, hvor hun konstaterede straks efter, at pungen var blevet stjålet fra. Lige bag hende stod en kvinde, der benægtede kendskab til tyveriet. Den 67-årige bad kvinden om at gå med ind i butikken, hvilket hun ikke ville, hvorefter offeret truede med at ringe efter politiet. Kvinden tog nu den stjålne pung frem, gav den retur til den 67-årige og gik straks fra stedet. Offeret beskrev kvinden som: A: Kvinde, Afrikansk af udseende, 35-40 år, 165-170 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Sort, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt, Iført: grå hue med pelskvast, frakke (måske lysegrå), gyldne øreringe, Medbragte: taske, Genkendes: Ja, også efter foto.

Samtidig modtog politiet en henvendelse fra en butiksejer i Nørregade, Køge, der havde fået stjålet diverse varer fra butikkens fortovsudstilling i dagens løb. Pårørende til en ansat havde netop opdaget to unge mænd i besiddelse af nogle af varerne. Han løb efter mændene, der smed tyvekosterne fra sig under flugten i retning mod kirken. De mistænkte mænd blev beskrevet som: A: Mand, Østeuropæisk af udseende, 16-22 år, 160-165 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Sort eller navy blå jakke og blå jeans; og B: Mand, Østeuropæisk af udseende, 16-22 år, 165-170 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Mørk jakke og blå jeans.

Kl. 1820 anmeldte en tøjbutik i Jernbanegade, Køge, at 26 dynejakker var blevet stjålet fra deres fortovsudstilling i løbet af eftermiddagen af ukendte gerningsmænd, medens flere udenlandske personer havde opholdt personalet i butikken og bl.a. fået dem til at gå ud på lageret efter varer.

Politiet fik ikke fat i nogen af de mistænkte med baggrund i eftermiddagens anmeldelser.

Politiet vil – med den kommende travle tid med jul og indkøb mv. in mente – genopfriske nogle gode råd, så man kan undgå at blive offer for f.eks. et tyveri:

  • Beskyt din PIN-kode på betalingskortet, når du bruger det – uanset om det er i et supermarked, butik eller ved en hæveautomat
  • Undlad at efterlade tasker mv. uden opsyn i indkøbsvogne
  • Vær skeptisk, hvis fremmede kontakter dig for at spørge om noget eller vil hjælpe dig med noget
  • Noter dig udseendet på den/de personer, der virker mistænkelige
  • Sørg for hurtigt at spærre stjålne betalingskort, så misbrug kan forhindres
  • Anmeld et tyveri eller et mistænkeligt forhold snarest muligt til politiet på tlf. 114, så er politiets muligheder for at finde de mistænkte større.

    Uro ved retten – Domhusstræde, Holbæk

  • I forbindelse med domsafsigelse over tre unge, der fik dom for 37 forhold, og hvor de to af de dømte efterfølgende skulle anbringes på en sikret institution, opstod der tumult ved retsbygningen. Ca. 25 personer var ophidsede og sparkede til stole i bygningen, ligesom der var verbale trusler mod det tilstedeværende politi. En 17-årig ung mand fra Holbæk var så sur på politiet, at han kaldte politiet for forskellige nedladende ting, således at han blev kortvarigt anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Politiet og en hundepatrulje, der også var til stede, fik lagt en dæmper på den ophidsede flok, således at de dømte kunne føres bort fra retsbygningen.

    Færdselsuheld – Godsvej / Hundige Centervej, Greve

    Kl. 1748 var to bilister stødt sammen i krydset Godsvej-Hundige Centervej, således at de spærrede for den øvrige trafik. En 30-årig mand fra Polen ville fra Hundige Centervej svinge til venstre ad Godsvej mod nord og blev under svingningen påkørt næsten frontalt af en modkørende personbil, der blev ført af en 23-årig mand fra Greve. Ingen af parterne kom til skade ved uheldet. Krydset var efterfølgende spærret for trafik, indtil bugseringskøretøjer fik fjerne de involverede køretøjer kl. ca. 1845. Den 30-årige polske mand kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

    Spirituskørsel – Ørslev Gade, Ørslev, Ringsted

    Kl. 1916 anholdt og sigtede politiet en 31-årig mand fra Bjæverskov for spirituskørsel i en varebil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

    Uorden i skolegård – Kvarmløsevej, Tølløse - Holbæk

    Kl. 0105 rykkede politiet ud til noget uorden, idet 3-4 unge kastede rundt med cykler i en skolegård. Politiet fik på stedet kontakt til fire unge i alderen 17-20 år og kunne konstatere, at nogle cykler var kastet ud på vejen. Ingen af de unge blev sigtet for det, men en 17-årig, spirituspåvirket ung mand fra Tølløse var åbenbart så sur over politiets indblanding i uordenen, at han kaldte politiet for ”fucking bøsserøve”. Han blev derfor kortvarigt anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han vil senere modtage en bøde fra politiet på grund af nattens udtalelser.