Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra tirsdag 251016 kl. 0700 til onsdag 261016 kl. 0700.

Nyhed   •   Okt 26, 2016 08:59 CEST

Så er vores områdebetjente i Greve/Solrød udstyret med cykler.

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Tåstruphøj, Holbæk

Åsen, Hvalsø

Indbrud i privat beboelse:

Niels Juelsgade, Køge

Sølvagervej, Vejleby, Hørve

Solvænget, Svinninge, Nørre Asmindrup

Kong Valdemars Vej, Roskilde

Indbrud i skole, institution og lignende:

Højelsevej, Lille-Skensved

----------

Områdebetjente på cykel - Greve/Solrød.

Områdebetjentene i Greve og Solrød havde tirsdag premiere som cykelbetjente. Det blev taget godt imod af de borgere, som de mødte på deres vej. På billedet ses politiassistent Kim Pörtner i sit nye dress og hjelm.

Forsøg på tricktyveri – St. Heddinge, Stevns.

Kl. 1200 tirsdag den 181016 kom en mand ind hos en 81-årig kvinde på Bryggervangen. Manden hævdede, at der var skudt en bold ind i forurettedes have, og nu ville han gerne hente bolden. Manden gik dernæst rundt i hele huset indtil han af forurettedes mand blev bedt om at forlade huset.

Manden beskrives som mand, 30-40 år, alm. af bygning, talte dansk med accent, brunligt hår, iført mørkt tøj. Intet blev stjålet fra stedet.

Politiet vil gerne opfordre til, at man straks indgiver en anmeldelse, hvis man har været ude for noget lignende, så politiet har en chance for at få fat i manden. Ring til os på 114.

Tricktyveri – Køge.

Kl. 1230 blev en 76-årig kvinde fra Stensbjerg Huse Køge kontaktet af en mand og en kvinde, begge omkring 40 år. De fremviste en seddel med et navn på læge. Kvinden fortalte de to, at der ikke var nogen læge med det navn i området, hvorefter de gik fra stedet. Den 76-årige opdagede, at de to havde taget hendes kortholder, hvilket hun sagde til dem. Hun fik kortholderen tilbage, men der manglede et kort. Det blev efterfølgende spærret og ingen penge hævet på kontoen.

Spirituskørsel – Køge.

Kl. 1335 standsede politiet en bil på Marksvinget. Føreren af bilen, en 50-årig mand fra Køge, var påvirket af spiritus og fik derfor udtaget en blodprøve.

Tricktyveri – Køge.

Kl. 1445 skete et tricktyveri på Vestergade, hvor en 64-årig kvinde fra Køge fik stjålet et hvidguldsarmbånd af et par, hvor manden beskrives som firskåren ansigt, iklædt blazer, talte engelsk og en ca. 30-årig kvinde, 160-165 cm høj, spinkel af bygning, brunligt hår, beskrives som fiks, talte engelsk, iført en mørk jakke.

De to kom helt tæt på forurettede, og undskyldte på engelsk deres skubben.Kort efter opdagede forurettede, at hendes armbånd var væk.

Det lykkedes ikke politiet at finde frem til parret.

Blufærdighedskrænkelse – Kalundborg.

Kl. 1940 var en 27-årig kvinde fra Kalundborg på vej ind i en forretning på Slagelsevej, hvor en ca. 50-60 årig mand, 180 cm høj befølte hende på hendes ene bryst, hvilket hun højlydt protesterede over, og hvorefter manden gik. Politiet leder nu efter manden.

Indbrud i fritidshus – Rødvig, Stevns.

Kl. 2000 kom en 47-årig mand til sit hus på Lærkevej. Manden bemærkede, at der var lys i huset, og da han gik ind fik han fat i en 27-årig rumæner, der var brudt ind i huset, og som havde overnattet der. Politiet blev dernæst tilkaldt, og den anholdte overgivet til politiet.

Han er tidligere dømt for indbrud m.v. i Danmark, og han fremstilles i grundlovsforhør onsdag.

Narkopåvirket bilist – Køge.

Kl. 2033 fik politiet anmeldelse om en påvirket bilist, der kørte i bil på Lyngvej. Manden steg ud af bilen, og anm. tog nøgler til bilen fra manden, der var tydeligt påvirket.Politiet kørte til stedet, hvor en 29-årig mand fra Ishøj blev anholdt. Han sigtes for at have ført bil i narkopåvirket tilstand.Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.

Knivstikkeri – Greve.

Kl. 2038 blev anmeldt om knivstikkeri på busholdepladsen på Hundige Stationsplads, hvor en 16-årig dreng fra var stukket med et meget lille knivstik i den ene balle.

Politiet kunne ikke få en nærmere forklaring fra drengen om sagen. Derfor er politiet meget interesserede i at tale med vidner eller andre, der har oplysninger til sagen. Ring på 114.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig