Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra tirsdag 300118 kl. 0700 til onsdag 310118 kl. 0700

Nyhed   •   Jan 31, 2018 09:49 CET

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Nørregade, Ringsted

Mellem Broerne, Ringsted

Balstrupvej, Balstrup, Ringsted

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Ved Skellet, Greve

Bonderosevej, Roskilde

Præstegårdsvej, Hvalsø

Byvejen, Osted, Lejre

Stationsvej, Lejre

Hønskevejen, Viby Sj.

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Skeevej, Allindelille, Store Merløse

Garnisonen, Ringsted

-------------

Færdselsuheld – Køge Bugt Motorvejen, Solrød.

Kl. 0959 kørte en bil med trailer ad motorvejen mod syd. En sofa røg af traileren, og det førte til, at seks andre biler blev involveret på forskellige vis som følge af påkørsler, hvoraf den ene var en lastbil. To af bilerne blev meget skadede. Ingen personer kom noget til ved uheldet. Føreren af bilen, der kørte med traileren er den 68-årig mand fra Greve. Ca. kl. 1114 var motorvejen helt ryddet og farbar.

Tricktyveri – Køge.

Kl. 1345 henvendte en udenlandsk mand sig til en ekspedient i Irma, Nørre Boulevard, hvor han ønskede at veksle penge. Det lykkedes manden at forvirre ekspedienten, så der blev udleveret flere penge end det, som man ville veksle. Manden kørte fra stedet i en VW Golf formentlig på tyske nummerplader.

Politiet skal opfordre forretninger til, at man henviser til banker, hvis nogen ønsker at veksle penge. Erfaringsmæssigt ved vi, at det ofte er udlændinge, der forsøger sig med vekseltricket, og de er rigtig gode til det. Hvis man henviser til en bank, vil man dels undgå at blive udsat for tyveri, og gerningsmanden vil formentlig hurtigt forsvinde fra stedet, når han bliver klar over, at tricket ikke vil lykkes.

Brand i landbrugsvogn – Audebo, Odsherred

Kl. 1045 stod en landbrugsvogn midt på dæmningen ved Audebo. Der var ild i vognen, hvilket gav store trafikale problemer på stedet. Kørebanen var spærret i 30 minutter, før det lykkedes at få den udbrændte vogn ind til siden. Der foreligger ikke oplysninger om, hvorfor der gik ild i vognen.

Tricktyveri – Roskilde.

Kl. 0745 stod en 26-årig mand fra København på toget på perron 5 på Roskilde station, og en mand hjalp i den forbindelse den 26-årige med at få en kuffert ind i toget. Kort efter modtog den 26-årige besked om, at hans mastercard var misbrugt og spærret.

Færdselsuheld – Asnæs, Odsherred.

Kl. 1402 skete et færdselsuheld ved Asnæs Centret, hvor en bil, der tilhører PostNord bakkede henover en kvinde, der kom til at ligge under bilen. Den tilskadekommende, en 70-årig kvinde fra Grevinge, blev i helikopter bragt til behandling på Rigshospitalet for benbrud m.v.

Føreren af postbilen, en 35-årig kvinde fra Grevinge, slap uskadt fra uheldet. Politiet tilkaldte bilinspektør til stedet for undersøgelse af ulykken. Kl. 1617 var alle undersøgelser afsluttet.

Anholdelse – Greve.

Kl. 1451 anholdt politiet en 43-årig mand med ukendt adresse. Pgl. viste et ægte svensk pas, der tilhørte en anden end den, som politiet talte med. Den anholdte havde ingen tilknytning til Danmark, og han er fortsat i politiets varetægt, hvor han i første omgang er sigtet for personelfalsk ved at forevise en anden mands pas. Det forventes, at han bliver udvist af Danmark.

Narkopåvirket bilist – Holbæk.

Kl. 1531 anholdt politiet en 36-årig mand fra Jyderup, der kørte i bil på Kalundborgvej. Han var påvirket af narkotika og fik derfor udtaget en blodprøve. Kørekort havde han ikke noget af, idet det tidligere var frakendt ham.

Uro – Greve.

Kl. 1529 blev anmeldt om uro ved en forretning i Mosede Centret, hvor en 2-4 danske drenge optrådte provokerende over for kunder. De var tidligere smidt væk fra stedet, men nu var de der igen. Politiet kørte til stedet og fik kontakt til to drenge på 14 år, der begge blev kørt hjem til forældrene med henblik på at få en snak om almindelig god opførsel.

Politiet håber nu, at problemerne har løst sig.

Anholdelse – brugstyveri af bil – Asnæs, Odsherred.

Kl. 1717 anholdt politiet en 21-årig mand fra Helsinge, der sigtes for brugstyveri af bil, hvilket er sket med flere medgerningsmænd. Bilen stjålet mandag mellem 2000 og 2115 mandag – se døgnrapport fra i går.

Kl. 1656 fik politiet anmeldelse om, at bilen holdt ved Odsherred Kunstmuseum. Den sigtede blev afhørt af politiet, og han blev efterfølgende løsladt. Sagen vil senere finde sin afslutning i retten.

Brand – Føllenslev, Kalundborg.

Kl. 0202 vågnede en 44-årig mand på sin adresse på Gunhøjvej, hvor han blev vækket af en røgalarm, idet der var gået ild i nogle træbriketter, der lå ved en brændeovn. Brandvæsenet tilkaldt til stedet. Det lykkedes at begrænse ilden til gulv og vægge ved brændeovnen. Det var varmen fra brændeovnen, der havde antændt træbriketterne.

Opfølgning på tidligere sag – Køge Bugt Motorvejen, Køge.

Lørdag middag blev en hollandsk lastbil standset til kontrol af færdselspolitiet, hvor der var mange ting, der ikke var i orden.

Der er rejst 13 sigtelser om personelt falsk, kørsel på anden persons takografkort, manipulation af hastighedsbegrænser, køre-hviletid og takografens plombering.

Sagen behandles ved et retsmøde den 8. februar.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig.