Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra torsdag 040216 kl. 0700 til fredag 050216 kl. 0700.

Nyhed   •   Feb 05, 2016 09:40 CET

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Kongstedvej, Kongsted, Ringsted

Bragesvej, Ringsted

Elmegade, Kalundborg

Indbrud i privat beboelse:

Jensine Madsens Vej, Høng

Brandsbjerg, Kalundborg

Dalvænget, Tølløse

Dronning Sofies Vej, Roskilde

Toftevænget, Solrød Strand

Råmosevej, Solbjerg, Høng

Slimmingevej, Ringsted

Kongens Møllevej, Jyderup

Søndervang, Greve

Lundager, Greve

Årbyvej, Kalundborg

Havrevænget, Kr. Sonnerup, Kirke-Såby

Marholm, Greve

Bygvænget, Tuse, Holbæk

Lundager, Greve

Bispehøjen, Holbæk

Indbrud i skole, institution og lignende:

Ingen

---------- 

Målrettet indsats – Køge.

Politiet har de seneste dage haft særligt fokus på narkotika i Køge området. Det førte til fund af narkotika hos en 45-årig mand fra Køge onsdag. Flere andre personer er efterforsket af politiet i forbindelse med den særlige indsats, hvilket har ført til fund af mindre mængde stof.

Politiet fortsætter aktionen i den kommende tid, og vi har ikke flere oplysninger om sagerne i øjeblikket.

Groft hærværk – Sjællands Odde, Odsherred.

Kl. 0802 modtog politiet anmeldelse om groft hærværk, idet en mini gummiged og en minigraver var kørt i Kattegat i nærheden af Gnibenvej. De to maskiner var kørt ud i vandet, og det har formentlig medført, at begge maskiner er totalskadet. Intet tyder på, at maskinerne har forurenet vandet.

Færdselsuheld – Køge.

Kl. 1116 blev anmeldt om færdselsuheld på Lykkebækparken, hvor en bil kørte ind i en anden bil bagfra. Den påkørte bil, der blev ført af en 55-årig kvinde fra Herfølge, skulle svinge til venstre, da uheldet skete. Den anden part forsvandt fra stedet. I bilen var der mindst tre personer. Den 55-årige kvinde var teknisk fastklemt i bilen og blev skåret ud. Efter undersøgelse på sygehus blev hun igen udskrevet.

Politiet efterforsker nu sagen, og har gode spor at gå efter med hensyn til den bil, der påkørte den 55-årige.

Brand – Ringsted.

Kl. 1136 fik politiet anmeldelse fra Nørregade, hvor der var brand i en lejlighed. Brandvæsenet fik hurtigt ilden under kontrol. Ingen kom til skade ved branden. Sagen efterforskes nu af politiet. I øjeblikket har vi ikke flere oplysninger om sagen. 

Anholdelse – Roskilde.

Kl. 1233 blev anmeldt om indbrud i øjeblikket på Dronning Sofies Vej.  En 39-årig mand fra Roskilde blev tilbageholdt af beboere på stedet indtil politiet kort efter kom frem.  Den anholdte er fortsat i politiets varetægt, hvor han bliver afhørt om flere forhold vedr. indbrud og tyverier i Roskilde. Han forventes anbragt på en psyk. afdeling, da han i forvejen har en behandlingsdom.

Tricktyveri og efterfølgende indbrud i villa – Tureby, Køge.

Kl. 1400 bankede det på stuevinduet til en ejendom på Slimmingevej, og på gårdspladsen stod en mand, der spurgte om vej til Alkestrup. Kort efter bemærkede anmelderen en anden mand, der havde en pose i favnen og ud til en ventede bil. Det viste sig, at der fra et fyrrum var stjålet tøj, dyne og forskellige andre ting.

Kl. 1455 var der indbrud i en villa på Slimmingevej, hvor to personer blev overrasket af anmelderen. En patrulje standsede kort tid efter en bil på Slimmingevej, hvor der sad to personer i bilen. Politiet anholdt en 40-årig mand fra København og en 33-årig, ligeledes fra København.

Den 40-årige blev sigtet for indbrud og tyveri, samt spirituskørsel og narkokørsel, samt kørsel uden førerret og løsladt senere på aftenen.

Den 33-årige sidder fortsat i politiets varetægt. Sagen viderebehandles ved Københavns Politi.

Færdselsuheld/spirituskørsel – Køge Bugt Motorvejen, Solrød.

Kl. 1704 anholdt politiet en 28-årig mand fra Odense, der på motorvejen havde påkørt flere biler. Politiet fik standset kørslen på Vestmotorvejen ved Kongsted. Den 28-årige var påvirket af spiritus og muligt også narkotika. Han har overnattet i politiets detention og vil blive afhørt fredag formiddag.

Vold – Holbæk.

Kl. 1802 sad to venner på Holbæk station, hvor de drak øl. De blev uvenner over et eller andet og begyndte at slås. Det ender med, at den ene stikker den anden med en lille kniv, der gav et overfladisk snitsår. Ingen af parterne ønsker politiets indblanding. Kl. 1828 anholdt politiet dog den stikkende part, en 40-årig mand fra Holbæk, der blev afhørt til sagen og løsladt efter afhøring.

Det er nu op til politiets jurister at vurdere,  hvad sagen skal ende med.

Det er vigtigt at understrege, at ovennævnte hændelse ikke kan sættes i forbindelse med den uro, der tidligere har været på Holbæk station.

Røveri – Holbæk.

Kl. 1835 blev anmeldt om røveri i Dagli’Brugsen, Ladegårdsparken. en mand truede med en pistol og fik udleveret et pengebeløb, hvorefter han stak af fra stedet. Spor på stedet førte kl. 2105 til anholdelse af en 21-årig mand fra Holbæk, der sigtes for røveriet.

Den 21-årige bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Mistænkeligt forhold – Roskilde.

Kl. 0137 modtog politiet en henvendelse fra en bekymret bilejer, der var bange for, at der var kommet ridser i lakken på mandens bil, der holdt på Jernbanegade. Grunden til bekymringen var, at to unge mennesker havde indladt sig i et seksuelt forhold på bilen, men bekymringerne var ubegrundet. Politiet så ingen ridser i lakken på bilen eller andre steder. Aktiviteterne gav ikke anledning til, at politiet ville sigte nogen.

Spirituskørsel – Roskilde.

Kl. 0359 anholdt politiet en 24-årig mand fra Roskilde, der blev standset i sin bil på Københavnsvej. Han var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve og efterfølgende løsladt.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig