Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra torsdag 101116 kl. 0700 til fredag 111116 kl. 0700.

Nyhed   •   Nov 11, 2016 09:42 CET

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Tokhøjvej, Vindinge, Roskilde

Ringstedgade, Roskilde

Indbrud i privat beboelse:

Ølbyvej, Køge

Truelstrupvejen, Viby Sj.

Nyvej, Køge

Pedersvej, Solrød Strand

Pedersvej, Køge

Buegangen, Ringsted

Indbrud i skole, institution og lignende:

Ingen

----------

Tricktyveri – Greve

Kl. 1052 anholdt en politimand uden for tjeneste to rumænske kvinder på henholdsvis 55 og 34 år. De to blev set i nærheden af hæveautomater, hvor de forsøgte at franarre et kort fra en 71-årig kvinde. Kvinden havde sit dankort og rejsekort i en frakkelomme, og efter mødet med kvinderne var rejsekortet forsvundet. Politimanden og en vagt anholdt de to, der blev overgivet til en politipatrulje. De to kvinder er fortsat anholdt, og politiets jurister vil fredag vurdere, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

Mistænkeligt forhold – Mørkøv, Holbæk.

Kl. 1425 fik politiet oplysninger om, at der på en adresse i Mørkøv skulle være en mand, der var i besiddelse af en pistol. Da politiet kontaktede manden, ville han ikke komme ud af huset, der efterfølgende blev omringet af politiet.

Kl. 1542 kom manden selv ud af huset, og politiet ransagede efterfølgende stedet, hvorunder der ikke blev fundet nogen pistol. Manden blev kørt til Slagelse til psyk. afdeling.

Lov om euf. stoffer – Roskilde.

Politiet sigtede omkring kl. 1430 en 23-årig mand fra Viby og en 28-årig fra Roskilde, der begge blev truffet Ved Ringen. De var i besiddelse af narkotika, henholdsvis kokain hash.

Begge blev sigtet for overtrædelse af lov om euf. stoffer. Sagerne behandles senere i retten.

Narkopåvirket bilist – Greve.

Kl. 1530 anholdt politiet en 26-årig mand fra Greve, der kørte i bil på Hundige Havnevej. Han var påvirket af narkotika og fik udtaget en blodprøve.

Onde klovne – Køge.

Kl. 2043 kom en 37-årig mand fra Køge kørende ad Gymnasievej, hvor der pludselig blev smidt en dukke ud foran den 37-åriges bil, hvilket gjorde, at bilisten troede, at han havde kørt et menneske over. Han så samtidig tre klovne løbe væk fra stedet.

Det lykkedes ikke politiet at finde frem til de tre, der stod bag den tåbelige handling.

Narkopåvirket bilist – Greve.

Kl. 2040 kørte en 22-årig mand fra Greve ad Håndværkerbyen. Han var påvirket af narkotika og fik udtaget en blodprøve.

Anholdelse – Roskilde.

Kl. 0440 standsede politiet en bil på Køgevej i Roskilde. I bilen var to 19-årige og en 18.-årig mænd, alle fra Ringsted. I bilen fandt politiet værktøj, der kunne bruges til indbrud og derudover blev der fundet effekter, som de pgl. ikke lige kunne gøre rede for.

De tre blev derfor anholdt og sigtet for tyveri. De sidder fortsat anholdt medens politiet efterforsker sagen nærmere.

Politiets jurister vil vurdere, om de tre skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig