Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra torsdag 200815 kl. 0700 til fredag 210815 kl. 0700.

Nyhed   •   Aug 21, 2015 09:29 CEST

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og politiapp. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger (vejnavn og by):

Kalundborgvej, Snertinge

Lykkebækvej, Køge

Indbrud i privat beboelse (vejnavn og by):

Klemmenstrupvej, Køge

Åvænget, Køge

Vandelvej, Køge

Ågerupvej, Roskilde

Parcelgårdsvej, Roskilde

Hedegårdsvej, Roskilde

Vestergade, Roskilde

Skeevej, Store Merløse

Indbrud i skole, institution og lignende (vejnavn og by):

Ingen

---------- 

Narkopåvirket bilist – Roskilde.

Kl. 0855 standsede politiet en 24-årig mand fra Hvidovre, der kørte bil på Københavnsvej. Manden var påvirket af narkotika og fik derfor udtaget en blodprøve og løsladt efterfølgende.

Fremstilling i grundlovsforhør – Holbæk.

Kl. 0945 blev en 28-årig mand fra Svinninge fremstillet i grundlovsforhør. Han sigtes for salg af narkotika og besiddelse af bl.a. en revolver. Den 28-årige blev fængslet til den 150915. Grundet lukkede døre ved retsmødet vil politiet ikke oplyse yderligere om sagen.

Salg af narkotika – Roskilde.

Kl. 1010 anholdt politiet en 51-årig mand på en adresse i Roskilde. Pgl. blev fundet i besiddelse af 207 gram hash. Den 51-årige blev afhørt til sagen og erkendte salg i nogle måneder. Han blev løsladt efter afhøring. Han fik efterfølgende en  straksdom på 4 mdr. fængsel.

Blufærdighedskrænkelse – Hundige Strand, Greve.

Kl. 1108 anmeldte en 45-årig kvinde fra Greve, at hun tirsdag kl. 1600 var udsat for blufærdighedskrænkelse, hvor hun havde lagt sig på stranden et stykke fra det område, der kaldes nudistområdet. En mand ville have hende til at se på, at han tilfredsstillede sig selv, hvilket hun afviste. Efterfølgende så hun flere mænd nøgne mænd, der stod i en rundkreds, hvor hun formodede, at de onanerede. Det foregik på den del af stranden, der i.flg. anmelderen kaldes nudistområdet.

Knivstikkeri – Holbæk.

Kl. 1317 blev politiet sendt til Bysøparken, hvor en mand var stukket med en kniv i venstre lår. Forurettede er en 22-årig mand fra Holbæk. Årsagen til knivstikkeriet skyldes formentlig en tvist om penge.

Gerningsmanden kørte fra stedet i en bil sammen med to andre. Politiet har afhørt de to andre personer i bilen, men vi mangler at afhøre den tredje, der formodes at være gerningsmanden.

Politiet har søgt efter pgl., men han er ikke fundet endnu. Politiet opfordrer ham til at melde sig selv.

Tricktyveri – Køge.

Kl. 1349 fik politiet en anmeldelse om en episode, der fandt sted kl. 1200 på busholdepladsen ved stationen i Køge. En 73-årig kvinde fra Karrebæksminde var på vej ind i en bus, da en mand på 45-50 år, kraftig af bygning, mulig østeuropæer, talte gebrokkent dansk, henvendte sig til buschaufføren og spurgte, om bussen kørte til Roskilde.

Det gjorde den ikke, og manden ville forlade bussen igen. En halv time senere blev forurettede kontaktet af sin bank, der havde spærret hendes dankort, der formentlig var misbrugt. Hun opdagede nu, at hendes pung med diverse kort var stjålet fra hendes taske.

Færdselsuheld – Store-Merløse, Holbæk.

Kl. 1512 skete et færdselsuheld på Bonderupvej, hvor en 71-årig mand cyklede mod syd på en racercykel. Han kiggede sig over skulderen og foretog et venstresving mod Bonderup Alle. En bil, der blev ført af en 59-årig mand fra Næstved, kom kørende bag cyklisten, og bilen påkørte cyklisten i forbindelse med dennes venstresving. Cyklisten pådrog sig bækkenbrud m.v.

Brand – Roskilde.

Kl. 1625 blev anmeldt om en markbrand på Holbækvej i Svogerslev. Ca. 5000 m2 brændte. Kl. 1643 var branden slukket.

Brand – Køge.

Kl. 1815 var der brand i en to-plans villa på Højelsevej. I forbindelse med arbejde med tagpaparbejde. Branden medførte skader på taget. Ingen personer kom noget til.

Færdselsuheld – Greve.

Kl. 0040 skete et færdselsuheld på Mosede Landevej, hvor en bil, der blev ført af en 38-årig mand fra Frederiksberg kørte mod syd.

En bil, der blev ført af en 39-årig mand fra Karlslunde, kørte samtid mod nord, da den 38-åriges bil trak over i modsatte kørebane og ramte den 39-åriges bil.

Den 38-årige var påvirket af narkotika og fik derfor udtaget en blodprøve. Der skete ikke nogen personskade i øvrigt. Han blev løsladt senere på natten.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig