Skip to main content

Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 080217 kl. 0700 til torsdag 090217 kl. 0700

Nyhed   •   Feb 09, 2017 09:24 CET

Politiet kan varmt anbefale at borgerne snakker sammen om at indgå en aftale om nabohjælp i boligkvarterer. Hvis man ser noget mistænkeligt, så tilkaldes politiet til at tage sig af sagen.

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

0

Indbrud i privat beboelse:

Græsmarken, Solrød Strand

Høgevænget, Kirke-Såby

Parkås, Greve

Jyderup Lyngvej, Vig

Hornsherredvej, Kirke-Hyllinge

Falkevænget, Kirke-Såby

Solvænge, Solrød Strand

Hornsherredvej, Kirke-Hyllinge

Idrætsvej, Gislinge

Tranekær, Gislinge

Hovedgaden, Mørkøv.

Indbrud i skole, institution og lignende:

0

----------

Glat føre – hele politikredsen.

I det forløbne døgn har der været flere småuheld som følge af det glatte føre. Ingen af uheldene har givet personskade.

Vi opfordrer til, at man kører efter forholdene, holder god afstand, og måske beregner lidt længere køretid end normalt, så skal man nok komme sikkert frem.

Tricktyveri – Ringsted

Kl. 0757 blev anmeldt om et tricktyveri, der fandt sted tirsdag 070217 kl. 1000, hvor en mand kom til en lejlighed på Schaldemosevej, hvor han over for stedets 82-årige kvindelige beboer fortalte, at han skulle opmåle vinduer.

Kvinden vidste, at der skulle opmåles vinduer andre steder i ejendommen, hvorfor hun ikke fattede mistanke i første omgang. Hun opdagede senere, at der var stjålet 500 kr. fra en pung.

Kvinden har undersøgt hos boligselskabet, og der er ikke sendt nogen til hendes lejlighed for at opmåle noget som helst.

Rengøring ikke tricktyveri – Jyderup, Holbæk.

Kl. 0934 fik politiet anmeldelse fra Aldersrovej, hvor en 94-årig kvinde mente, at hun havde været udsat for tricktyveri. Hun fik onsdag morgen besøg af en rengøringsdame, der begyndte at gøre rent.

Den 94-årige plejer ikke at have rengøring om onsdagen, og da hun ikke kunne finde sin pung, mente hun, at hun havde været udsat for tricktyveri.

Heldigvis viste det sig, at pungen lå i en jakkelomme, og ved kontrolopringning til rengøringsfirmaet oplyste dette, at de havde været adressen på det angivne tidsrum. Den 94-årige kunne således beroliges efterfølgende.

Tyveri – Roskilde.

Kl. 1337 blev anmeldt om tyveriaf tegnebog, hvilket skete på Roskilde Station kl. 1130 formentlig i tunnellen, hvor den 73-årige mand fra Norge havde taget sin pung frem for at give lidt penge til en gademusikant. I forbindelse med dette kom en anden mand til, der beskrives som 20-30 år med langt hår. Sidstnævnte havde rørt forurettede på armen. Kort efter konstaterede den 73-årige, at han havde mistet sin tegnebog,og han havde konstateret, at der var hævet 19000 fra et hævekort kort efter tyveriet.

Aktion Social Dumping – Greve, Solrød, Roskilde

Politiet var sammen med Arbejdstilsynet og Skat på besøg i flere virksomheder onsdag, hvor der blev kigget efter udenlandsk arbejdskraft. I forbindelse med besøgene fandt politiet ingen uregelmæssigheder. Arbejdstilsynet havde nogle bemærkninger, men ikke nogen graverende overtrædelser af lovgivningen.

Narkopåvirket bilist – Gadstrup, Roskilde.

Kl. 1636 anholdt politiet en 33-årig mand fra Ringsted, der blev standset i en varebil på Køgevej. Pgl. var påvirket af narkotika og fik derfor udtaget en blodprøve.

Indbrud i villa – Gislinge, Holbæk.

Kl. 2103 blev anmeldt om indbrud på Idrætsvej, hvor et vindue var brudt op til en villa. Indbruddet sket kl. 2040. En gerningsmand set løbende fra stedet. han beskrives som mand, dansk, 16-25 år, 185-200 meter høj, almindelig af bygning, iført lys hættetrøje og kasket.

Politiet fik ikke fat i den pgl. Oplysninger om gerningsmanden kan gives til politiet på 114.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig