Skip to main content

17-årig varetægtsfængslet ung mand efterlyses

Pressemeddelelse   •   Jan 26, 2017 13:09 CET

Politiet efterlyser den 17-årige Molham Omar Souliman, der er varetægtsfængslet lørdag den 21. januar ved Retten i Roskilde i forbindelse med forsætlig brandstiftelse på Møllehusene i Roskilde, der fandt sted den 18. januar .

Den 17-årige blev fængslet i surrogat på en lukket institution for unge, og det er herfra, at han nu er stukket af.

Politiet har aftenen og natten igennem ledt efter den 17-årige på relevante adresser i Roskilde, hvor vi formoder, at han gemmer sig.

Det er ikke lykkedes indtil nu at finde ham, og derfor går politiet nu ud med en offentlig efterlysning af Molham Omar Souliman.

Politiet håber, at vi hurtigt får anholdt den pågældende, og vi opfordrer til, at politiet straks kontaktes, hvis man ser ham. Ring til politiet på 114.

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 740 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 540 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti Følg os på appén POLITI