Skip to main content

22-årig mand ramt af skud i halsen

Pressemeddelelse   •   Dec 14, 2015 22:01 CET

Kl. 1911 blev en 22-årig mand fra Køge indbragt til Køge Sygehus af flere personer. Manden var ramt i halsen af skud. Den 22-årige er i livsfare.

Personerne, der kørte manden til sygehuset, kørte fra stedet igen, men kom tilbage kort tid efter, og kl. 1932 anholdt politiet tre personer, der kom til sygehuset sammen med forurettede. De tre afhøres nu nærmere om, hvad deres rolle er i sagen.

Politiet leder efter gerningsstedet, hvor skyderiet har fundet sted.

Vi kender ikke motivet til skyderiet eller andet, der kan fortælle, hvad der er gået forud for hændelsen.

Politiet efterforsker sagen, og vi kan ikke give flere oplysninger i øjeblikket.

Såfremt der er en udvikling i sagen i aften, vil vi udsende en ny pressemeddelelse eller tweets.

Personer, der har hørt eller set noget i relation til sagen, bedes kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på 114.

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 800 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 600 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti