Skip to main content

42-årig mand død i forbindelse med sagen fra Pilebakken, Veddinge Bakker, Odsherred.

Pressemeddelelse   •   Jan 16, 2017 12:07 CET

Den 42-årige mand, der søndag over middag blev fundet skudt i et sommerhus, er nu afgået ved døden.

Politiets efterforskning har vist, at den 42-årige muligt er skudt lørdag aften, men han er først fundet liggende i sommerhuset søndag over middag.

Drabet er foregået i det kriminelle miljø i Odsherred.

Politiet er meget interesserede i at høre fra vidner, der har bemærket biler eller personer i området lørdag sidst på dagen og ud på aftenen. Vi vil også meget gerne høre fra vidner, der har set biler i området i løbet af søndagen.

I en sag af denne alvorlige karakter er ingen henvendelse for lille. Vi vil meget gerne høre fra alle, der har set et eller andet i området, også noget, som man måske selv mener ikke er noget som helst. Vi skal nok selv sortere henvendelser. Oplysninger til politiet på 114.

Politiet kan endnu ikke sige noget om motivet til drabet.

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 740 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 540 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti Følg os på appén POLITI