Skip to main content

47-årig mand fra Solrød fundet død

Pressemeddelelse   •   Jan 24, 2017 23:12 CET

Kl. 2018 blev politiet sendt til Solrød Bibliotek, Solrød Center, hvor en mand var fundet død på et toilet.

Grundet omstændighederne ved dødsfaldet blev politiets efterforskere og teknikere sendt til stedet, idet dødsfaldet i første omgang virkede mistænkeligt.

Politiets efterforskere og teknikere har efterfølgende undersøgt stedet, og alt tyder på, at der er tale om en ulykkelig hændelse og ikke en kriminel handling.

Politiet undersøger dog stedet ganske nøje, og den afdøde vil blive undersøgt nærmere af retsmedicinere i morgen.

Politiet her ikke flere kommentarer til sagen i øjeblikket, og der vil ikke kunne siges noget om sagen før i morgen.

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 740 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 540 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti Følg os på appén POLITI