Skip to main content

Beboere evakueret i Greve grundet oversvømmelse.

Pressemeddelelse   •   Dec 27, 2015 11:00 CET

Beboerne i 20 lejligheder i Fyrrehegnet er i øjeblikket evakueret, og alle beboere er nu i et fælleshus, hvor alle er i god behold.

Grundet det kraftige regnvejr er en nærliggende å gået over sine bredder, og vandet er trængt ind i stuelejlighederne i ejendommen med risiko for overgang i elinstallationer.

Beredskabet fra Greve, politiet, og el-sagkyndige er i øjeblikket ved at undersøge skaderne.

Der forsøges udlagt flydespærringer til åen, så vandet ikke ødelægger yderligere.

I øjeblikket er der ingen tidshorisont på, hvornår beboerne kan vende tilbage til deres lejligheder, men vi melder ud på Twitter, når der sker ændringer i situationen. Vi har ikke yderligere kommentarer til sagen i øjeblikket.

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 800 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 600 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti