Skip to main content

Domfældelse ved Retten i Roskilde

Pressemeddelelse   •   Jan 11, 2017 14:48 CET

En 45-årig mand fra Roskilde blev i dag ved Retten i Roskilde fundet skyldig i at have bortskaffet en pistol, der blev anvendt til et manddrab begået i august 2011 i Faxe Ladeplads. Den 45-årige mand blev ligeledes fundet skyldig i at have været i besiddelse af tre pistoler.

Anklagemyndigheden og politiet er meget tilfredse med resultatet”, udtaler anklagerfuldmægtig Koray Ufuktan Er.

Den 45-årig mand forklarede i retten, at han i 2011 - omkring en uge forinden Jesper Andersen blev anholdt for at have skudt og parteret sin bror i adskillige stykker - fik overleveret en taske fra Jesper Andersen med to hængelåse på. Han forklarede endvidere, at han ikke havde åbnet tasken, men at han frygtede indholdet heraf.

Anklagerfuldmægtig Koray Ufuktan Er fra Midt- og Vestsjællands politi udtaler om sagen: ”Der er tale om en sjældent anvendt bestemmelse i straffeloven, og det var derfor interessant at få afklaret, om den tiltalte var skyldig eller ej.Sagen er dog endnu ikke endelig, idet vi fortsat mangler at afgøre sanktionsspørgsmålet”

Jesper Andersen blev i 2012 idømt 15 års fængsel af Østre Landsret for at have skudt og parteret sin bror i Faxe Ladeplads.”

Medierne kan henvende sig til anklageren på 7241 1916

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 740 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 540 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti Følg os på appén POLITI