Skip to main content

Efterlysning af flygtet varetægtsfange

Pressemeddelelse   •   Nov 08, 2013 10:07 CET

Midt- og Vestsjællands politi efterlyser en undvegen arrestant – den 16-årige Ilham Kakar - der den 31. oktober 2013 kl. 13.55 tog flugten fra den lukkede institution Spidsen ved Hundested. Den 16-årige sad varetægtsfængslet i surrogat på den lukkede ungdomsinstitution på grund af en sag fra Køge, hvori han er sigtet for personfarlig kriminalitet.

Han har sin familie og omgangskreds i Køge, hvor politiet har søgt ham på aktuelle adresser uden held.

Han beskrives som:
mand, 16 år, 171 cm høj, spinkel af bygning, sort hår, der er lidt længere end på fotoet. Han vurderes ikke som farlig.

Personer med oplysninger i sagen bedes kontakte Midt- og Vestsjællands politi, tlf. 4635 1448, eller nærmeste politi via tlf. 114.

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 800 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 600 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti