Skip to main content

Fejl ved sirenevarsling på Sjælland

Pressemeddelelse   •   Maj 23, 2014 21:10 CEST

Ved en beklagelig fejl blev der varslet med sirener i flere byer på Sjælland fredag eftermiddag og aften.

Sirenevarslingen skyldtes en brand i Ringsted, og det var naturligvis hensigten, at der kun skulle sirenevarsles i Ringsted og ikke andre steder.

Politiet vil gøre alt for, at det ikke sker igen. Dagens uheldige hændelse bliver analyseret i den kommende tid for at undgå noget lignende.

Vi beklager den unødige ængstelse, som de fejlagtige sirenevarslinger kan have medført.

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 800 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 600 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti