Skip to main content

Grundlovsforhør og foreløbig status i drabssagen fra Sneslev Kirke, Ringsted

Pressemeddelelse   •   Dec 31, 2015 10:33 CET

En 67-årig mand fra Guldborgsund kommune fremstilles kl. 1100 i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk som sigtet for drabet på den 40-årige kvinde, der onsdag formiddag blev fundet død efter knivstik i kirkekontoret ved Sneslev Kirke syd for Ringsted.

Anklagemyndigheden forventes at begære dørlukning efter oplæsning af sigtelsen.

Den 67-årige blev anholdt i går onsdag i forbindelse med efterforskningen af drabssagen, ligesom en anden mand på 55 år ligeledes fra Guldborgsund kommune også blev anholdt.

Begge anholdte er bekendte til den dræbte kvinde.

Den 55-årige blev dog løsladt i løbet af natten, efter at politiet havde afhørt ham til sagen.


Vidner efterlyses

Politet ønsker fortsat at komme i kontakt med personer, der har bemærket personer eller køretøjer i området ved Sneslev Kirke tirsdag den 29. december 2015 om morgenen i tidsrummet kl. ca. 0700 – kl. ca. 1000, idet efterforskningen har frembragt oplysninger om, at drabet formentlig er sket inden for dette tidsrum. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Politiets kontaktperson:
Efterforskningsleder – politikommissær Ove Pedersen – mobiltlf. 2542 6113

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 800 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 600 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti