Skip to main content

Hjælp politiet med at finde en 66 årig mand fra Holbæk

Pressemeddelelse   •   Jan 10, 2016 07:22 CET

Midt- og Vestsjællands Politi er i øjeblikket i gang med at lede efter Dan Thøgersen på 66 år, der lørdag den 9. januar kl. 2000 er gået fra Holbæk sygehus, Smedelundsgade 5, 4300 Holbæk 

Dan Thøgersen er indlagt som følge af en hjerneblødning og kan ikke orientere sig. 

Dan Thøgersen beskrives som: Mand, 66 år, 170-175 cm høj, spinkel af kropsbygning, gråt kort hår med høje tindinger. Han var iført hvide hospitalsbukser, hvid hospitals T-shirt med påskriften "Region Sjælland". Derudover havde han isat en sonde i sit ene næsebor.

Politiet opfordrer beboere i området til at kigge efter pågældende på relevante steder i nærheden, som eks. skure, opgange samt kolonihaver.

Politiet har modtaget et billede af den efterlyste. Hårlængde m.v. skal man se bort fra. Han er nu meget korthåret/plysset og har fuldskæg.

Oplysninger om Dan Thøgersen bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 114.

Vi melder ud, når vi har nyt om den efterlyste dels i medierne og på Twitter samt politi.dk/midtvestsjaelland

Venlig hilsen.

Vagtchefen.

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 800 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 600 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti