Skip to main content

Mand fremstilles i grundlovsforhør som mistænkt for blufærdighedskrænkelse

Pressemeddelelse   •   Jan 24, 2017 13:24 CET

Midt- og Vestsjællands politi har i dag foretaget anholdelse af en mand på baggrund af en række hændelser, hvor børn i flere forskellige midtsjællanske byer er blevet lokket med slik, pokemon kort mv., hvilket har skabt en del utryghed i lokalsamfundet.

Manden er sigtet for forsøg på blufærdighedskrænkelse samt overtrædelse af våbenloven og vil blive fremstillet i grundlovsforhør i dag ved Retten i Roskilde.

Politiet har efterforsket sagen gennem en længere periode, men har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger af hensyn til efterforskningen i sagen og grundlovsforhøret i retten.

Leder af efterforskningen, vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard, tlf. 41 93 93 68, vil fra i dag kl. 1430 være til rådighed for pressen, herunder formentlig også med resultatet af grundlovsforhøret.

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 740 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 540 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti Følg os på appén POLITI