Skip to main content

Nye oplysninger vedr. helikopterstyrt

Pressemeddelelse   •   Sep 05, 2014 18:56 CEST

Søværnets Operative Kommando (SOK) har i eftermiddagens løb fortsat eftersøgningen i farvandet mellem Røsnæs og Samsø efter vragdele og omkomne.

Undersøgelser har vist, at der formentlig befandt sig fire personer i helikopteren, og på nuværende tidspunkt er tre omkomne bjærget.

Politiet arbejder fortsat på at få identificeret de tre omkomne, så de pårørende kan blive underrettet.

Det var under en privat flyvning, at helikopteren styrtede ned mellem Røsnæs og Samsø. Årsagen til ulykken er fortsat ukendt.

SOK fortsætter indtil videre eftersøgningen i området efter den sidste savnede.

Vragdele fra helikopteren bliver bjærget og senere bragt til lands, hvorefter Havarikommissionen vil undersøge disse for – om muligt – at finde årsagen til ulykken.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke komme med yderligere oplysninger.


Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 800 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 600 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti