Skip to main content

Påsatte brande i Holbæk by

Pressemeddelelse   •   Okt 18, 2016 03:37 CEST

Midt- og Vestsjællands Politi har g.d. kl. 2345 og henover midnat til kl. 0305 modtaget 5 anmeldelser om påsatte brande i Holbæk by.

Der er tale om ildspåsættelse af containere i henholdsvis Ahlgade 61, Slotshaven 3, Smedelundsgade 7 og 12E samt Markedspladsen 5.

Vedr. branden i Slotshaven har et vidne bemærket en person, som undløb fra stedet ad stisystemet mod øst, og pågældende signaliseres som: mand, 17-22 år, 170-180 cm, spinkel til slank af bygning, mørk i huden, kort sort hår, der er klippet kort i siderne og længere i toppen, iført cowboybenklæder, mørk jakke med hvide skuldre og to vandrette brede striber i farverne grøn og blå.

Midt- og Vestsjællands Politi hører meget gerne fra vidner på telefon 114.

Lars Mogensen

Vagtchef 

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 740 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 540 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti Følg os på appén POLITI