Skip to main content

Pas på når du bestiller ferielejlighed

Pressemeddelelse   •   Feb 18, 2016 14:51 CET

Mange bestiller feriebolig i disse måneder til brug i sommerferien, og politiet vil gerne komme med nogle gode råd, så man ikke bruger på pengene på bedragere i stedet.

Vi har modtaget anmeldelser i den senere tid fra borgere, der er blevet bedraget i forbindelse med leje af ferielejlighed.

Som eksempel har en borger lejet en lejlighed, som han troede blev lejet igennem Airbnb. Imidlertid blev han sendt videre til en anden mail, hvor han foretog indbetaling af penge m.v. til konti, som ”udlejeren” oplyste.

Det hele viste sig, at være bedrageri. Lejligheden eksisterede ikke i virkeligheden. ”Udlejningen” kostede borgeren 2500 euro. Penge som borgere næppe ser igen, da politiet ikke har mulighed for at efterforske sagen nærmere i udlandet.

Politiets råd er, at man lejer via bureauer, som man i forvejen har kendskab til, eller via private, hvor man i forvejen ved, at der er hold i lejeaftalen, så man undgår ovennævnte.

Lad være med at hoppe over på mails eller hjemmesider, der ikke har noget med bureauet at gøre. Det kan være med til at sikre, at pengene bruges på ferie og ikke på at glæde bedragere.

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 740 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 540 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti Følg os på appén POLITI