Skip to main content

Politiet leder fortsat efter 48-årig kvinde fra Hvalsø, Lejre kommune, der ikke er set siden julen 2016

Pressemeddelelse   •   Feb 16, 2017 22:00 CET

Politiet leder fortsat efter den 48-årige kvinde med sydafrikansk baggrund Mangali Pat Louisa Mfeketo

Politiet leder fortsat efter den den 48-årige kvinde med sydafrikansk baggrund, Mangali Pat Louisa Mfeketo, kaldet Pat, boende i Hvalsø.

Politiet har siden begyndelsen af januar 2017 efterforsket sagen grundigt, og der er ikke dukket oplysninger op omkring kvinden. Hun er sidst set med sikkerhed i juledagene 2016 dels i Roskilde og dels i Hvalsø.

Hendes familie og venner har ikke hørt fra hende siden. Hun bor i Hvalsø men færdes ofte i Roskilde.

Politiet har således ingen ide om, om hun er forsvundet af egen fri vilje, eller om hun har været ude for en ulykke eller en forbrydelse.

Politiet vil meget gerne have oplysninger, hvis nogen kender til kvindens opholdssted eller som i øvrigt har oplysninger til sagen. Vi er interesseret i alle oplysninger, hvor selv små detaljer kan været med til at hjælpe os på sporet af den eftersøgte. Ring på 114.

Sagen behandles under jour.nr. 1200-83167-00001-17

Vi melder ud, når vi har nyt om den efterlyste dels i medierne og på Twitter samt politi.dk/midtvestsjaelland

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 740 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 540 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti Følg os på appén POLITI