Skip to main content

Politiet på loppemarked i Karlslunde

Pressemeddelelse   •   Okt 20, 2016 11:24 CEST

Billedet er taget i forbindelse med et tidligere arrangement.

Søndag den 23. oktober fra kl. 0900 til 1500 er politiet til stede på loppemarkedet i Karlslunde Hallerne, Kongens Enge, Karlslunde.

Politiets forebyggende afdeling har ikke ting og sager til salg på markedet, men de leverer til gengæld gratis gode råd og vejledning til alle besøgende.

Det er første gang, at politiet deltager på loppemarked, men vi ønsker at komme ud til så mange forskellige borgere som muligt, og derfor er vi også klar til at stille op til forskellige arrangementer.

Vi glæder os til at hilse på rigtig mange deltagere, fortæller politiassistenterne Kurt Worsøe og Kim Pörtner, der arbejder med forebyggelse i lokalområdet. 

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 740 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 540 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti Følg os på appén POLITI