Skip to main content

Skud mod hus i Holbæk

Pressemeddelelse   •   Jan 27, 2018 12:23 CET

Midt- og Vestsjællands Politi modtog i dag lørdag kl. 0117 et alarmopkald om, at der netop var blevet skudt mod en villa på Munkholmvej i Holbæk by.

Adskillige skud var blevet affyret mod villaen, hvor der blandt andet var flere skudhuller i et vindue ind til et soveværelse, hvor familien havde sovet.

Ingen er blevet ramt eller kommet fysisk til skade ved skyderiet.

Kriminalteknikere har siden i nat arbejdet på stedet for at sikre tekniske spor, ligesom politikredsens efterforskere er i gang med forskellige afhøringer i et forsøg på at klarlagt de nærmere detaljer i forbindelse med skyderiet.

Midt- og Vestsjællands Politi kan ikke oplyse noget om eventuelle gerningsmænd eller motivet til skyderiet, herunder om skyderiet kan have relationer til verserende konflikter inden for rocker-/bandemiljøet.

Politiet vil gerne i kontakt med personer, der har bemærket noget i forbindelse med skyderiet kl. ca. 0115 i nat på Munkholmvej i Holbæk by. Oplysninger i sagen gives til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46 35 14 48 eller via nærmeste politi på tlf. 114.

Eventuelle yderligere oplysninger i sagen på et senere tidspunkt meldes ud via Twitter @MVSJPoliti eller på vores hjemmeside www.politi.dk/midtvestsjaelland.


Pressekontakt:
Midt- og Vestsjællands Politis pressetelefon 25 42 62 10.

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 740 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 540 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti Følg os på appén POLITI