Skip to main content

​Smykker haves – gerningssted søges formentlig i Ringsted

Pressemeddelelse   •   Aug 31, 2017 10:26 CEST

Fredag den 250717 kl. 1012 anholdt politiet to indbrudstyve under et indbrud på Balstrupvej. De to mænd er efterfølgende varetægtsfængslet.

Politiet fandt dem også i besiddelse af tyvekoster fra et andet indbrud på Balstrupvej, men derudover blev de fundet i besiddelse af to halskæder, der også formodes at være stjålet.

Politiet har ikke selv kunne finde gerningsstedet, og derfor offentliggør vi nu billeder af to halskæder.

Politiet er meget interesseret i at finde frem til det sted, hvor halskæderne formodes at være stjålet fra. Genkender du dem, og har du været udsat for tyveri, så ring til politiet på 114.

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 740 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 540 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti Følg os på appén POLITI