Skip to main content

Status på vejrsituationen i Midt- og Vestsjællands Politikreds kl. 2240

Pressemeddelelse   •   Jan 04, 2017 23:15 CET

Den lokale Beredskabsstab har holdt møde, hvor situationen er gennemgået i de forskellige kommuner, der er ramt af den forhøjede vandstand.

Vandet er ved at trække sig tilbage, men myndighederne holder fortsat øje med udviklingen for at se, om vandets tilbagetrækning fortsætter. Der er fortsat oversvømmelser forskellige steder, men alt tyder på, at situationen er ved at være overstået for denne gang.

Der har ikke været strømafbrydelser i vores del af Sjælland i forbindelse med vejrsituationen.

Myndighederne har konstateret en del ”stormturister” i de forskellige byer. Vi fortsætter med at advare mod denne adfærd og anbefaler, at man bliver inde i varmen og ser på situationen via TV.

Spærrede veje:

Kalundborg:

Vestre Havnevej er spærret i begge retninger af vand.

Vejen til Reersø i er nu genåbnet og kan passeres med forsigtighed.

Vi opfordrer fortsat til, at borgerne følger udviklingen via medierne og myndighedernes hjemmeside, eks. politi.dk/midtvestsjaelland eller Twitter eller appén POLITI.

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 740 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 540 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti Følg os på appén POLITI