Skip to main content

Stormen Bodil - status kl. 1800

Pressemeddelelse   •   Dec 05, 2013 18:29 CET

Status for Midt- og Vestsjællands politikreds kl. 18.00:

Midt- og Vestsjællands politi fraråder nu al unødig udkørsel og ophold udendørs, idet der registreres meget kraftige vindstød og tiltagende vindhastigheder flere steder i politikredsen.

Lokal information:

Roskilde - forhøjet vandstand forventes fredag - berørte borgere i Jyllinge og i Roskilde kan afhente sandsække på depot, Osvej 3, Jyllinge, og ved brandstationen, Gl. Vindingevej 10, Roskilde.

Svebølle – Gl. Skovvej: trætop brækket af og ligger på mørk vej. Flere andre træer skadet ved sidste orkan kan også knække.

Holbæk – gadebelysning gået ud flere steder – SEAS-NVE tilkaldt - tagsten flyver ned fra tagene flere steder

Kalundborg – lysmast knækket og ligger på jorden på Hærvigsgade ved vejarbejde ved havnen – SEAS-NVE underrettet

 Næste statusopdatering kan forventes kort efter kl. 20.00.

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 800 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 600 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti