Skip to main content

Trusler mod skole i Ringsted neddrosles

Pressemeddelelse   •   Dec 15, 2015 12:53 CET

Politiet har i formiddagens løb været på ZBC Ringsted, Ahorn Alle, Ringsted i anledning af trusler mod skolen, der er lagt op på de sociale medier. Politiet har talt med skolens ledelse og har foretaget de undersøgelser, der har været muligt.

Der er ingen grund til at tro, at truslerne på nogen måder bliver ført ud i livet, og politiet er ikke længere til stede på skolen.

Sagen efterforskes i et forsøg på at finde frem til den eller de personer, der har fremsat truslerne.

Politiet har ikke yderligere oplysninger om sagen i øjeblikket, men vi melder ud igen, hvis der dukker yderligere op.

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 800 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 600 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti