Skip to main content

Uddrag af døgnrapport fra fredag 041215 kl. 0700 til mandag 071215 kl. 0700.

Pressemeddelelse   •   Dec 07, 2015 09:48 CET

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Weekendens anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

4

Indbrud i privat beboelse:

41

Indbrud i skole, institution og lignende:

0

---------- 

Fredag til lørdag:

Forsøg på indbrud i villa – Greve.

Kl. 1710 blev to personer overrasket ved en villa på Olsbæk Strandvej, hvor en 11-årig pige så to personer ved villaen. Hun fik tilkaldt politiet via en nabo. Det lykkedes ikke at finde frem til personerne.

Julefrokoster – hele politikredsen.

Der var optræk til flere småslagsmål rundt omkring i politikredsen natten til lørdag, men ingen alvorlige meldinger. De fleste ting var enten klaret inden politiet kom eller også blev parterne talt til ro.

Lørdag til søndag:

Vold - Roskilde

Kl. 0704 blev anmeldt om vold, der var sket i Boserup Skov fredag kl. 2000. En 44-årig kvinde blev udsat for vold af en navngivet gerningsmanden. Kl. 1840 lykkedes det politiet at anholde den 50-årige gerningsmand fra Roskilde, der blev afhørt til sagen. Den anholdte blev løsladt i løbet af søndag formiddag. Sagen vil senere blive behandlet i retten.

Uro – Kalundborg.

Kl. 1340 var en mand og en kvinde i slagsmål ved Kalundborg Station. Det lykkedes politiet at få parterne talt til ro og sendt væk fra stedet. Intet yderligere.

Tricktyveri – Vipperød, Holbæk.

Kl. 1803 blev en medarbejder i Netto snydt af en formentlig østeuropæisk mand, der ville have vekslet 2000 kr. Det lykkedes i dette tilfælde manden at snyde sig til 800 kr.

Lad være med at veksle. Henvis til bankerne, er politiets gode råd, hvis man vil undgå at blive udsat for bedrageri.

Spirituskørsel – Gørlev, Kalundborg.

Kl. 2145 blev en 18-årig mand fra Gørlev anholdt på Bindeleddet, hvor han kørte i bil. Han var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve og løsladt efterfølgende.

Uro – Køge.

Kl. 0216 var 5-6 unge oppe at slås på Køgevej ved tunnelen. Politiet kørte til stedet, hvor de unge tilsyneladende havde fået afreageret. Ingen blev anholdt.

Uro – Kalundborg.

Kl. 0414 blev anmeldt om ballade på Kordilgade, hvor en person skulle være overfaldet. Politiet til stedet. Gemytterne faldet til ro. Ingen blev anholdt.

Søndag til mandag:

Blufærdighedskrænkelse – Ringsted.

Kl. 0640 søndag morgen var en 20-årig kvinde på vej hjem fra byen, da hun på Næstvedvej blever antastet af en mand, der henvender til hende på engelsk, hvor han omtaler hendes udseende i rosende vendinger og tager samtidig sit lem frem. Manden forsvandt dernæst fra stedet.

Fremstilling i grundlovsforhør – Roskilde.

Kl. 1330 blev en 41-årig mand fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for trusler  mod et vidne til en tidligere sag om brandstiftelse. Han blev fængslet til den 171215.

Kl. 1420 blev en 36-årig mand med ukendt adr. fremstillet i grundlovsforhør sigtet for vold. Han blev fængslet til den 171215. Pgl. øvede vold mod en ekskæreste natten til søndag på en adresse i Roskilde. Han blev anholdt i den forbindelse.

Spirituskørsel – Roskilde.

Kl. 1417 blev en 68-årig mand fra Roskilde anholdt og sigtet for spirituskørsel på Dommervænget, hvor han kørte i bil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.

Røveriforsøg – Holbæk.

Kl. 1454 blev en 50-årig mand fra Holbæk udsat for et røverisk overfald ved Seminarieparken, hvor han blev overfaldet med slag og spark af to mænd, der ville have den 50-åriges penge. Han havde intet af værdi på sig, og derfor måtte de opgive deres forehavende.

Gerningsmændene talte dansk, var mørke i huden og iført sort tøj.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har hørt eller set noget til episoden. Ring på 114.

Carsten Andersen

kommunikationsansvarlig

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 800 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 600 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti