Skip to main content

Væbnet røveri mod guldsmed i Ringsted

Pressemeddelelse   •   Nov 23, 2016 17:03 CET

Kl. 1451 begik en mand væbnet røveri mod en guldsmedebutik, Nørregade 20, Ringsted.

Under trussel med skydevåben truede røveren personalet til at udlevere sølv- og guldsmykker, ligesom røveren selv forsøgte at ødelægge en montre.

Røveren flygtede til fods fra stedet i retning mod Bøllingsvej, hvor han steg ind i en afventede personbil med en mand som fører. Bilen med de to mænd kørte fra Bøllingsvej i ukendt retning.

Røveren i guldsmedebutikken blev beskrevet som: mand, dansk af udseende, 185-190 cm høj, lyst hår, iført mørk kasket, mørkt tøj, sort/grå arbejdshandsker. Han talte dansk og var maskeret med camouflagestof hen over underansigtet.

Føreren i den afventende personbil kan ikke beskrives nærmere.

Personalet i guldsmedebutikken slap uskadte fra røveriet.

Politiet beder nu om offentlighedens hjælp til at finde personbilen, som røverne flygtede i, og modtager gerne tip om røveren og chaufføren i bilen. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ca. 740 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 540 politifolk.

Besøg politikredsens hjemmeside: www.politi.dk/Midtvestsjaelland

Følg os på Twitter: www.twitter.com/mvsjpoliti Følg os på appén POLITI