Skip to main content

MILWAUKEE® LANCERER ENDNU EN BATTERIDREVET NYSKABELSE: DEN KOMPAKTE M18™ VARMLUFTSPISTOL

Pressemeddelelse   •   Jan 17, 2018 12:10 CET

Milwaukee® fortsætter med at udvide M18™-serien med lanceringen af den nye, kompakte M18™-varmluftspistol.

DRIFTSTEMPERATUREN NÅS PÅ KUN SEKS SEKUNDER, OG MED ALLE DE BÆRBARE FORDELE VED M18™-SYSTEMET LEVERER DEN KOMPAKTE M18™-VARMLUFTSPISTOL ENESTÅENDE PRODUKTIVITET. DE MANGE FORDELE VED BATTERIDREVET TEKNOLOGI, DEN HØJE YDELSE FRA VARMELEGEMET OG DEN KOMPAKTE STØRRELSE GØR DET MULIGT FOR BRUGERNE HURTIGT AT OPVARME KRYMPEMUFFER HVOR SOM HELST OG NÅR SOM HELST.

"Varmluftspistoler bruges hyppigt af mange forskellige brugergrupper. De bruges side om side med andre batteridrevne Milwaukee®-maskiner til installationsarbejde. De nuværende løsninger er med ledning og er store og besværlige at arbejde med. De er ikke optimeret til de steder, hvor brugerne skal arbejde, og det går meget ud over produktiviteten", siger Tobias Jönsson, Trade Product Manager for Milwaukee Tool.

"Den nye kompakte M18™-varmluftspistol er en løsning i M18™-systemet, som virkelig forbedrer produktiviteten for professionelle brugere i mange forskellige fag."

Når værktøjet er udstyret med et 5,0 Ah-batteri, kan det udføre mere end 40 varmekrympninger af forbindelser på én opladning – nok til en hel arbejdsdag for de fleste brugere. Batteriet fungerer også som fod, så brugeren let kan stille værktøjet fra sig eller bruge hængekrogen på værktøjet og lade det hænge, når det ikke er i brug. Desuden giver den afskærmede dyse ekstra beskyttelse af arbejdsfladerne.

Milwaukee® er stærkt engagerede i at forbedre produktiviteten ved at levere resultatorienterede og fagfokuserede løsninger, så brugerne kan arbejde en hel dag med et enkelt batterisystem. Dette nye værktøj er fuldt kompatibelt med alle produkterne i M18™-serien, hvor der nu er mere end 120 elværktøjsløsninger.


Specifikationer

M18™-varmluftspistol (M18 BHG-502C)

  • Temperaturområde: 470 °C
  • Luftmængde: 170 l/min.
  • Afskærmet dyse: Ja
  • Hængekrog: Ja
  • LED-lys: Ja
  • Vægt med batteri: 1,4 kg
  • * Fås også uden batteri og oplader

    Hvis du vil høre mere om den nye M18 BHG-varmluftspistol, eller finde den nærmeste forhandler, så besøg www.milwaukeetool.dk


    OM MILWAUKEE®

    For over 90 år siden blev det første stykke Milwaukee-værktøj skabt i Wisconsin, USA. Siden da har Milwaukee fokuseret på én ting: at producere det bedste og mest slidstærke værktøj til professionelle brugere. I dag er Milwaukee et navn, der forbindes med produkter af den højeste kvalitet, længste levetid og største pålidelighed, som man kan købe for penge.

    Hos Milwaukee er heavy duty mere end blot en del af et slogan. Det er et løfte om at udbyde det bedste til professionelle brugere. Milwaukees ingeniører designer ikke bare værktøj. De designer værktøj, som løser opgaven bedre, hurtigere, sikrere og mere pålideligt.

    Techtronic Industries (TTI) er en førende leverandør af elektrisk værktøj til forbrugere og til professionelle indenfor for konstruktions- og byggebranchen. Som den næststørste aktør på verdensmarkedet er TTI leveringsdygtige i totalløsninger på elværktøj og har et stærkt fokus på højkvalitetsmærker og innovative produkter. TTI’s brede vifte inkluderer højkvalitets elværktøj fra Milwaukee, AEG og Ryobi samt havemaskiner fra Homelite.

    Vedhæftede filer

    PDF-dokument

    Kommentarer (0)

    Tilføj kommentar

    Kommentar