Pressemeddelelse -

Dansker i international jury

Dubai Lynx International Festival of Creativity har for nyligt udgivet navnene på de 57 jurymedlemmer, der er sat til at dømme dette års indsendelser og Danmark er ikke blevet forbigået i udvælgelsen.

I år har festivalen peget på Mindshares kreative direktør, Kenneth Kaadtmann som jurymedlem i media-juryen. Her skal han, sammen med de andre medlemmer, evaluere bureauer fra hele MENA-regionen, der hvert år kæmper om de eftertragtede trofæer, der overrækkes den 8. marts i Dubai. Kenneth har arbejdet med kreativ kommunikation siden 2000, og står bag prisvindende danske samt internationale kampagner. Senest for Fair Welcome. ”Don´t label” samt for filmen ”Mistakes” for Ford Services. 

Med over 2.500 indsendelser er Dubai Lynx den absolut største festival i denne region og minder på mange måder om Eurobest–festivalen som også er organiseret af de samme personer, der organiserer Cannes Lions Festival of Creativity.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • mindshare

Mindshare er Danmarks første integrerede medie- og kommunikationsbureau. Derfor kan vi løse alle de væsentligste marketingudfordringer hos vores kunder - hurtigt, effektivt og kreativt. Godt arbejde skal både kunne måles og mærkes. Især på vores kunders forretning. Vi er markedsdominerende både globalt og lokalt. Med over 7.000 medarbejdere, kontorer i 116 lande og en del af verdens største mediebureaugruppe GroupM.

Kontakt

Martin Ove Rasmussen

Pressekontakt CEO Denmark & Nordics +45 31 67 44 10