Pressemeddelelse -

MITSUBISHI viser power på Genève Motor Show

NB! EMBAGO til den 5/3-19 kl 12.30


2019 tegner rigtig godt for Mitsubishi Danmark, der har startet året ud med imponerende priser og gode salgstal på den populære og prisvindende Mitsubishi Outlander PHEV. Mitsubishi Motors (MMC) satser igen på Europa, hvilket også bliver tydeligt med ikke mindre end 2 biler med verdenspremiere på årets Genève Motor Show. Ligeledes præsenteres den legendariske pick-up, L200, for første gang for det europæiske publikum.


VERDENSPREMIERE PÅ NY ASX

MMC offentliggør for første gang den nye Mitsubishi ASX. En bil, der lander lige i det trendy SUV-segment, hvor konkurrenter af samme nationalitet har haft stor succes på det seneste. Danskerne er også glade den kompakte Mitsubishi, der i 2016 var blandt danskernes absolutte favoritter, og hvor ASX endte året som den mest privatleasede SUV på det danske marked*. Der er derfor ingen tvivl om, at Mitsubishi glæder sig til at få en ny version af den populære model.

Vil tage kunderne med på nye opdagelser

I forhold til forgængeren kommer den nye model med Mitsubishis nye ”Dynamic Shield” identitet, hvilket giver den nye model en genkendelighed med de større søskende, og der trods bilens kompakte størrelse, som den mindste af mærkets SUV-modeller, udtrykker mere robusthed og styrke. Helt i tråd med mærkets pay-off ”Drive your Ambition” så skal den også gerne opfordre og invitere kunderne til at følge deres impulser og køre på nye opdagelser. Med til opgraderingen følger også nye LED lygter, nyt SDA infotainmentsystem med 8″ touchscreen, der tillader at afspille video fra USB-stik (når den er parkeret) og automatisk nødbremse.

ASX forventes introduceret i Danmark i efteråret 2019 med den velkendte 2.0 l. benzinmotor, der bliver tilgængelig i både en 2WD og 4WD version samt med manuelt såvel som automatisk gear. (CVT gear).

Læs mere om den nye ASX her:

https://www.mitsubishi-motors.com/en/innovation/motorshow/2019/gms2019/asx/

Eller se filmen her: https://youtu.be/K3aWerh2hOE

VERDENSPREMIERE PÅ NY ENGELBERG TOURER

MMC viser også for første gang konceptbilen MITSUBISHI ENGELBERG TOURER, der er udviklet med afsæt i Mitsubishis stærke DNA; SUV, elektrificeret drivline, teknologi og stil.

Den schweiziske alpeby, Engelberg, har lagt navn til den nye konceptbil. Byen, som med sin beliggenhed, udstråler idyl og skønhed, men også er synonym med et ekstremt hårdført og uvejsomt terræn, der henvender sig til de aboslut mest øvede sportsudøvere, både sommer og vinter.

Den smukke konceptbil viser fremtidens designsprog for Mitsubishi. Men samtidig giver den også et fint hint om, hvor pilen peger hen, når vi snakker størrelse og tanker i forhold til den næste model i rækken fra mærket. Denne næste-generations SUV er en 4WD PHEV, der som navnet også skal understrege, er bygget til at kunne klare al slags vejr - også hvis det skulle være ønsket at forlade den normale asfaltvej og køre på opdagelser i terrænet- og ydermere også selvom dette kræver længere distancer.

Den smarte PHEV giver med den 2.4 l. benzinmotor jo netop den optimale kombination af frihed, hvad enten man ønsker uafhængighed i forhold til lade-standere og de begrænsninger, der kan være i forhold til at køre på 100% el, eller frihed i forhold til underlag og terræn. Men samtidig giver den mulighed for at have selvsamme og ønskelige frihed med god samvittighed og omtanke i forhold til at reducere brændstofforbruget. Det store 20 kWh batteri, der driver de 2 motorer hhv. for og bag, giver nemlig mulighed for at køre på ren el inde i byerne og helt op til 70 km. (WLTP), hvilket betyder at bilen med et fuldt opladet batteri samt en fyldt tank kan opnå en rækkevidde på helt op til 700 km (WLTP)

Denne nye 7 personers SUV viser fremtiden i forhold til maksimal frihed men også med nye systemer, der kan sætte bilens avancerede sikkerhedssystemer sammen med big-data og bruge online vejr- og trafikmeldinger til ikke bare at give en mere sikker men også mere brændstoføkonomisk kørsel.

Læs mere om den nye ENGELBERG TOURER her:

https://www.mitsubishi-motors.com/en/innovation/motorshow/2019/gms2019/concept_car/

EUROPÆISK PREMIERE PÅ NY L200

Mitsubishi Motors viste den nye Mitsubishi L200 første gang ved en stor verdenspremiere i Bangkok sidste år, da modellen havde salgsstart i Thailand den 17. november 2018. Den vises nu for første gang i Europa og den forventes til Danmark i sidste kvartal af 2019.

I anledning af verdenspremieren udtalte Mitsubishi Motors adm. direktør Osamu Masuko: ”Den nye L200 er en strategisk vigtig model globalt, og dens succes er vigtig for virksomhedens fortsatte vækst. Vi har 40 års erfaring i pick-up segmentet, og den nye L200 er et bevis på dette. Jeg er overbevist om at den nye L200, på en overbevisende måde, vil imødekomme kundernes krav til en moderne og kraftfuld 1-tons pick-up”.

Visionen “Engineered Beyond Tough” har været kernen i udviklingen af den nye L200, der nu tilbyder endnu mere muskuløst design, stærkere 4x4 præstationer og stor sikkerhedspakke. De betydelige ændringer, der gør den til en utrolig stærk aktør i pick-up klassen, omfatter bl.a.:

  • Mere kraftfuld styling med Mitsubishis frontdesign ”Dynamic Shield”
  • Et forbedret 4WD-system med flere indstillinger, der giver bedre off-road præstationer
  • Det nyeste i aktive sikkerhedssystemer og førerassistentsystemer
  • Kraftfuld design under visionen ”Engineered Beyond Tough”
  • L200 har et design, både indvendig og udvendig, som er indbegrebet af udtrykket ”Engineered Beyond Tough”. Fronten er designet efter Mitsubishis visuelle designsprog ”Dynamic Shield”. Den høje motorhjelm og højt placerede forlygter understreger pick-uppens styrke, hvor de kontrastfulde skarpe sidelinjer og brede front- og bagskærme giver L200 et markant og bredere udtryk. Interiøret er redesignet, i alt fra blødere materialevalg til ny instrumentering, for øget komfort.

4WD system giver bedre kørsel på alle overflader

L200 4WD modeller er udstyret med enten Super-Select 4WD, som giver optimal trækkraft og manøvreegenskaber uanset terræn eller Easy Select 4WD, som simplificerer skift mellem køreprogrammerne afhængig af underlag. Begge systemer er blevet optimeret med flere indstillinger af 4WD systemet: Grus, Mudder/Sne, Sand, Klippe. Ved aktivering af et Off-road program, vil systemet kontrollere motorkraft, gearkasse og bremser til at regulere mængden af hjulspin og dermed optimere performance i alt terræn. Den elektroniske hastighedsregulering - Hill Descent Control (HDC) - gør det lettere for føreren at køre ned ad stejle eller glatte nedstigninger på en sikker måde.

Klasseledende sikkerhed

Den nye Mitsubishi L200 bevarer det solide og robuste karosseri og tilføjer klasseledende aktive sikkerheds- og førerassistentsystemer:

  • Nødbremsesystem (FCM) registrerer køretøjer og fodgængere foran bilen.
  • Advarsel i blind vinkel (BSW) anvender radarsensorer i den bagerste kofanger, således køretøjer, der er i de bagerste højre og venstre blinde vinkler, opdages.
  • Baksensorer med advarsel for tværgående trafik (RTCA) mindsker risikoen for kollision. Når RCTA er aktiv, vil sensorer i den bagerste kofanger registrere, når et køretøj nærmer sig fra siden. Ideelt når man f.eks. bakker ud fra en parkeringsbås.
  • Assistent mod utilsigtet acceleration (UMS) har sensorer for og bag, der registrerer nærliggende forhindringer og styrer ligeledes motorydelsen, hvis du ved en fejl pludselig accelererer.

L200 kommer ligeledes med Multi Around Monitor, et kamerasystemet, der hjælper til en mere sikker parkering. Kameraerne er placeret foran, bagpå og på siderne af bilen viser de blinde vinker i forskellige kombinationer herunder fugleperspektiv.

Performance og funktionalitet

Bremseevne og køreegenskaber er forbedret ved montering af større ventilerede bremseskriver foran, kraftige bremsekalibre udstyret med dobbelte stempler samt brug af stærkere støddæmpere bagtil. Den nuværende 5-trins automatgearkasse bliver erstattet med en ny og forbedret 6-trins automatgearkasse, som giver en mere jævn men samtidig mere kraftfuld acceleration i tæt samarbejde med den nyudviklede 2.2 l turbodiesel motor, der naturligvis lever op til euro 6.d-temp. standarderne.

Danske specifikationer offentliggøres tættere på en dansk lancering.


Yderligere oplysninger kan findes her:

https://library.mitsubishi-motors.com/new_triton_l200/

PRÆSENTATION AF ”DENDO DRIVE HOUSE”

Baseret og bygget ved hjælp af over 50 års erfaring med elektricitetsløsninger vil MMC på standen demonstrere et nyt eco-system, der viser hvordan bilen kan tænkes ind i hele husholdningen som langt mere end et transportmiddel. Mitsubishi viser med dette eco-system hvordan man på alle fronter forsøger at bidrage til at minimere forbruget, belastningen på klimaet og samtidig afhjælpe den stigende efterspørgsel efter energi. Dette gøres ved et system, der giver brugerne mulighed for at generere, opbevare og dele energi mellem hustanden og bilen. Løsningen, der hedder DENDO og betyder elektricitet på japansk, består af solceller, en tovejs oplader med en ”vehicle-to-home” (V2H) teknologi, et hus-batteri samt en Mitsubishi Outlander PHEV. Med denne løsning går MMC altså et skridt længere og indtænker bilen, som en aktiv mulighed for anvende og genanvende solenergi, når kunderne har mest behov for det og på den mest ressource-venlige måde. På den måde bliver bilen en endnu større del af husholdningens energikilde og skaber yderligere værdi og frihed for kunderne.

Se videoen på: https://youtu.be/2zYzoxxFIr4

Læs mere om Mitsubishis produkter og standen i Genève på:

https://library.mitsubishi-motors.com/gms2019/



*TOP 10 privatleasing SUV 2016 – De Danske Bilimportører

1 MITSUBISHI ASX 619
2 RENAULT KADJAR 356
3 NISSAN QASHQAI 256
4 HONDA CR-V 184
5 AUDI Q3 93
6 AUDI Q5 78
7 JEEP RENEGADE 77
8 TOYOTA RAV4 65
9 VOLVO XC60 49
10 SUZUKI VITARA 46

Emner

  • Nye produkter, tjenester

Kontakt

Jesper R. Hermann

Pressekontakt Pressechef Presse 26240307