Pressemeddelelse -

​Soltegn, sommerdans, vilde vikinger og friluftsfilm på Moesgaard

Moesgaard Museum byder hele sommeren på spændende udendørs og indendørs aktiviteter, hvor hele familien kan deltage.

Mennesket har til alle tider forsøgt at påvirke solen, kosmos og klimaet og hver dag fra 5. juli – 1. september kan børn og voksne deltage i et soltegnsværksted og være med at genopføre tusind år gamle solritualer udendørs på museets tag. Der er også dagligt mulighed for at tage med på en guidet tur på museet. På turen Nøglen til Moesgaard kommer deltagerne med bag kulisserne både ude og inde på museet, hvor publikum normalt ikke har adgang. Hør om tankerne bag museets arkitektur, funktionalitet, materialer og rumlighed.

26., 27, og 28. juli kan man besøge det store, årlige Vikingetræf ved Moesgård Strand og opleve tre forjættende dage i vikingernes verden. Moesgaard Vikingetræf er et af verden ældste og største vikingetræf med næsten 600 krigere med familier, 65 heste med tilhørende ryttere og over 70 handelsboder, som bliver til en vikingeby med over 1500 indbyggere.

I august byder Moesgaard på både moderne dans og friluftsfilm på taget og deltagelse er ganske gratis. 17. og 18. august er der Aarhus Summer Dance med Dansk Danseteater og her kan publikum opleve noget af det bedste indenfor moderne dans og ballet i de skønne omgivelser ved Moesgaard. Danseforestillingerne foregår i fri luft og publikum sidder på taget med godt udsyn til scenen.

28. og 29. august er der mulighed for at få en unik filmoplevelse, når Aura Energi og Moesgaard for andet år inviterer til AURA Sommerbio under åben himmel. I år vises filmene 'Arn – Tempelridderen' og 'First Man' med Ryan Gosling i rollen som Niel Armstrong i anledning af 50 året for den første månelanding.

Læs mere om Moesgaard Museums sommerprogram på www.moesgaardmuseum.dk

Emner

  • Kultur

Kategorier

  • børn
  • udstilling
  • soltegn
  • sommerferie
  • sol
  • viking
  • oplevelser
  • moesgaard
  • ferie

Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum ved Aarhus, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet.

Kontakt

Bodil Jensen

Pressekontakt Kommunikationschef Kommunikation og presse 20466373