Skip to main content

Momondo søger en dygtig Webudvikler

Nyhed   •   Nov 03, 2011 11:05 CET

Momondo er på kort tid blevet et af de mest besøgte rejsesites i Danmark og har samtidig opnået anerkendelse internationalt set.


Vi søger derfor endnu en programmør til at udvikle og forbedre vores site. Besøg evt. www.momondo.dk
Anvendte teknologier er .NET / C# / JavaScript / AJAX / MS SQL.

Momondo har allerede en super funktionalitet, men vi har brug for hjælp til at vedligeholde og udbygge siden med nye avancerede søgefunktioner samt forbedre og videreudvikle vores site.

Du vil indgå i et lille team af dygtige medarbejdere. Vi søger gerne medspillere med gejst og energi, der ønsker at være med i hele processen fra idé/brainstorm, specifikation, implementering til test og udrulning i produktion.

Vi forventer, at du er målrettet, selvkørende og effektiv samt besidder en solid teknisk ekspertise.

Du har 5 års professionel erfaring med design og programmering af avancerede web-applikationer og har god forståelse for system integration. Du har lyst til at deltage som aktivt medlem af et uformelt men dedikeret udviklingshold.

Vi forventer følgende faglige kvalifikationer

  • C# og .NET Framework, herunder ASP.NET
  • JavaScript og AJAX, gerne kendskab til Prototype.JS
  • MS Visual Studio
  • MS SQL Server
  • MS Internet Information Server
  • Web Services, SOAP/XML
  • Objektorienteret design og programmering
  • Relevant dansk uddannelse

Vi har klar fokus på de økonomiske mål, men vi kombinerer dette med faglig stolthed og interesse for de tekniske udfordringer. Du vil indgå i et team af teknisk dygtige og ambitiøse kollegaer, der værdsætter faglige udfordringer i et koncentreret, dedikeret og uformelt arbejdsmiljø - kun afbrudt af en dyst i bordtennis i ny og næ eller lidt kagespisning.

Momondo er etableret i 2006 og er beliggende midt i København.

 

Ansøgning sendes til:
Momondo
Amagertorv 19, 2.sal
1160 København K
Att. Pia Vemmelund
Eller via mail til: piv@momondo.com

For yderligere oplysninger kontakt venligst Pia Vemmelund på
telefon 3337 8082 eller email piv@momondo.com


Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar