Skip to main content

Danskerne vender deprimerede tilbage fra ferien

Pressemeddelelse   •   Aug 13, 2015 14:39 CEST

For de fleste danskere er formålet med sommerferien afslapning og afstresning med de nærmeste, så man kan vende tilbage til hverdagen med fornyet energi. Desværre får ferien ikke altid den ønskede effekt, når hverdagen pludselig banker på igen.


I en ny befolkningsundersøgelse fra rejsesøgemaskinen momondo.dk svarer hver tredje dansker, at de har oplevet at føle sig nedtrykt eller deprimeret oven på en ferie, og hele seks ud af ti finder det svært at vende tilbage til arbejdet.

”Vores undersøgelse viser, at det kan være hårdt at vende tilbage til hverdagens rutiner efter en lang sommerferie med frie rammer, familietid og afslapning,” siger Lasse Skole Hansen, der er danske presseansvarlig for momondo og fortsætter:

”Ferie og hverdag er som dag og nat, og derfor kan det virke voldsomt at skifte sandstranden ud med kontoret fra den ene dag til den anden. Man kan med fordel booke sin ferie således, at man har et par dage hjemme oven på ferien til akklimatisering, inden man kaster sig ud i hverdagens strabadser.”

Flest kvinder og unge føler sig nedtrykte oven på ferienNår det kommer til at føle sig nede efter ferien, er der forskel på både kønnene og generationerne. 37 procent af kvinderne har følt sig trist oven på en ferie, mens det kun gælder 26 procent af mændene. Endnu større er forskellen mellem generationerne. Mens hele 41 procent af de 18-22-årige har følt sig nedtrykt efter en ferie, er det kun 20 procent af de 56-65-årige, der har oplevet det.

Deltagerne i undersøgelsen blev også spurgt ind til, om de gør noget for at gøre det nemmere at vende tilbage til hverdagen efter ferien. Det fortæller Lasse Skole Hansen:

”Mange danskere drømmer sig tilbage til ferien, men ifølge undersøgelsen er der også en del, der begynder at drømme om den næste ferie. Og så er mange opmærksomme på at prioritere tid med familie og venner, men også på sig selv.”

Book 53 dage førDanskere, der allerede drømmer om næste ferie, kan for manges vedkommende se frem til uge 42, hvor skolerne holder efterårsferie. Vil man udenlands her, skal man ifølge momondo.dk kigge på flybilletter allerede nu. En analyse af 7,5 milliarder billetpriser på momondos 100 mest populære ruter har nemlig vist, at de billigste billetter i gennemsnit fås 53 dage før afrejse.

Fakta fra undersøgelsen

Har du oplevet at føle dig trist, nedtrykt eller deprimeret, efter at du er kommet hjem fra en

ferie?

Alle Mænd Kvinder 18-22 år 23-35 år 36-55 år 56-65 år
Ja 32% 26% 37% 41% 36% 30% 20%
Nej 59% 65% 52% 47% 54% 60% 73%
Ved ikke 10% 9% 11% 12% 11% 10% 7%
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er ofte hårdt at komme tilbage på arbejdet/studiet, efter at jeg har været på en længere ferie (en uge eller længere).
Alle Mænd Kvinder 18-22 år 23-35 år 36-55 år 56-65 år
Helt enig 27% 21% 32% 33% 32% 26% 14%
Enig 33% 33% 34% 31% 36% 34% 31%
Hverken enig eller uenig 21% 25% 17% 19% 20% 21% 26%
Uenig 9% 10% 8% 10% 6% 10% 14%
Helt uenig 4% 6% 3% 1% 2% 5% 10%
Ved ikke 5% 4% 5% 7% 5% 4% 6%

Gør du noget af følgende for at gøre det lettere at vende tilbage til hverdagen, efter at du har været på ferie? Angiv gerne flere svar

Alle
Jeg prioriterer at få mere tid for mig selv, så jeg kan slappe af 14%
Jeg drømmer om den næste ferie, jeg gerne vil på 22%
Jeg nyder noget af den samme mad og vin, som jeg har fået på ferien 10%
Jeg pjækker fra arbejde/studie/skole den første dag 2%
Jeg prioriterer at få mere kvalitetstid med familie/venner 15%
Jeg går tidligt fra arbejde/studie/skole den første dag 7%
Jeg køber nye ting til mig selv (f.eks. nyt tøj, smykker eller elektronik) 4%
Jeg sover længere, end jeg plejer 10%
Jeg dyrker mere motion 8%
Jeg skærer ned på mit alkoholforbrug 3%
Jeg søger efter nye rejser og destinationer til min næste ferie 12%
Jeg drømmer mig tilbage til ferien 24%
Jeg spiser mere mad 2%
Ingen af ovenstående 9%
Jeg gør ikke noget for at gøre det lettere 22%
Ved ikke 9%

Om undersøgelsen

Analysen omhandler danskernes rejsevaner og tendenser. Data er indsamlet gennem en e-survey via Cints panel i perioden den 12. til den 25. januar 2015. Der er indsamlet 1.020 interviews blandt danskere i alderen 18-65 år.

Respondenterne er repræsentativt fordelt i forhold til køn, alder, uddannelse, region og efterfølgende vægtet. Undersøgelsen er foretaget i 15 lande, og mindst 1.000 respondenter har deltaget i hvert land.

Kontaktinformation
Lasse Skole Hansen
PR-manager, momondo
Mail: lasse@momondo.com
Telefon: (+45) 31 20 56 53

Om momondo
momondo.dk er en gratis, uafhængig og global rejsesøgeside, som sammen­ligner milliarder af priser på fly, hotel og rejser. momondo har vundet flere priser inklusive en test i Forbrugerrådets magasin, TÆNK, og anbefales af interna­tionale medier som CNN, The New York Times og The Daily Telegraph. mo­mondo har hovedkvarter i København og betjener rejsende på 30 interna­tionale markeder. momondos apps er gratis tilgængelige til iPhone og Android.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar