Skip to main content

Ferien stresser danskerne

Pressemeddelelse   •   Aug 03, 2015 15:06 CEST

Mulighed for at smække fødderne op, nyde solen og slappe helt af. Sådan tænker de fleste om at holde ferie. En undersøgelse fra rejsesøgemaskinen momondo.dk viser dog, at op mod hver anden dansker har følt sig stresset i forbindelse med deres ferie.

”På den ene side virker det at være på ferie afslappende for rigtig mange danskere, men paradoksalt nok viser vores undersøgelse, at ferien også kan have den modsatte effekt. Både det at planlægge ferien, lukke ned for arbejdet og gøre familien klar, men altså også selve rejsen og det at skulle hjem og i gang igen, kan for nogle medvirke til en følelse af stress,” lyder det fra momondos danske presseansvarlige, Lasse Skole Hansen.

I undersøgelsen svarede 17 procent eksempelvis, at de har oplevet, at planlægningen af ferien føltes stressende, mens hver femte har oplevet, at det føltes stressende at skulle hjem fra ferien og tilbage til hverdagen.

Sådan undgår du feriestress

Der er dog flere ting, du selv kan gøre for at undgå stress og gøre ferien til en afslappende oplevelse. momondo kommer her med fem gode råd til, hvordan du undgår stress på ferien – inden, under og efter rejsen.

1.Pak godt

Det at pakke kan føles som en hård og usædvanlig straf, men det kræver blot lidt knowhow. Lav en tjekliste, som du følger, og tag et billede af indholdet. Skulle det værste ske, at du mister din kuffert, har du nemlig et overblik over alt medbragt bagage, hvilket kan gøre mange ting nemmere i forhold til forsikringen.

Sørg også for at tage et par kopier af dine rejsedokumenter inkl. pas, og opbevar dem forskellige steder eller del dem op mellem jer, der rejser sammen.

2. Mindre er mere

Den gyldne regel for en ferie uden stress er at have rimelige forventninger. Du skal ikke kun tænke på det, der er vigtigt for dig at se, men snarere det, som er muligt.

Det er nemt at fange sig selv i at skrive hver eneste attraktion, museum og restaurant på ønskelisten, men det kan være udmattende at tage mange nye indtryk til sig. Vær realistisk hvad angår din energi, prioriter dine aktiviteter, og husk at give dig selv lov til at tage en taxa engang i mellem.

Ferier er også en mulighed for at få tid til ting, som du ikke kan nå derhjemme. Læs en bog. Tag et karbad. Se timevis af elendige tv-programmer.

Det er helt i orden at holde fri i din fritid.

3. Hiv stikket ud

Vi ved alle, hvor svært det kan være at hive stikket ud, men din hjerne har også brug for et pusterum… overlad kontoret til kollegerne.

Overvej tidspunktet grundigt, når du planlægger din ferie, sørg for, at din chef/kolleger er helt klar over, hvornår du skal rejse, og afslut alle hasteopgaver, inden du tager af sted.

Hvis du skal være online, så prøv at planlægge et hensigtsmæssigt tidspunkt til at gå på nettet – og overhold det. Du behøver ikke give for mange oplysninger om din rådighed og hav tillid til, at det hele nok skal ordne sig, selv om du ikke er til stede.

4. Vær klar på kompromisser

Trætte børn, en ven, der er hundrede år om at gøre sig klar, din partner, som slæber dig med til noget, som du er fuldstændig ligeglad med at se… mundhuggerier er sandsynligvis den mest almindelig årsag til feriestress. Kompromisser er en fantastisk løsning til at undgå det. Find frem til jeres forskelle og forhandl jer til en fredelig mellemvej.

Og så betyder det at rejse sammen jo ikke, at I skal være uadskillelige – hvorfor ikke tage en eftermiddag, hvor I går hver sin vej? Så vil I have noget at fortælle hinanden, når dagen er omme.

5. Vend langsomt tilbage til den daglige trummerum

Det kan være fristende at bestille den returbilletten til en søndag aften og tage direkte på arbejde næste dag. Men at skynde sig tilbage til hverdagen, kan hurtigt gøre det af med den positive og afslappende følelse, som din ferie har skabt.

En ekstra dag derhjemme til at tilpasse dig, give dig tid til at pakke ud, vaske tøj og fylde køleskabet – kan vise sig at være mere værdifuld i det lange løb.

Fakta fra undersøgelsen

På spørgsmålet om, hvorvidt man har oplevet at føle sig stresset i forbindelse med en ferie, svarer danskerne følgende*:

  • 17 procent har oplevet, at planlægningen af ferien føltes stressende
  • 18 procent har oplevet, at rejsen mod feriedestinationen føltes stressende
  • 12 procent har oplevet, at det føltes stressende at være på ferie
  • 21 procent har oplevet, at det føltes stressende at skulle hjem fra ferie og tilbage til hverdagen.
  • 47 procent har ikke oplevet at føle sig stresset i forbindelse med en ferie.

*Det var muligt at vælge mere end en svarmulighed.

Om undersøgelsen

Analysen omhandler danskernes rejsevaner og tendenser. Data er indsamlet gennem en e-survey via Cints panel i perioden den 12. til den 25. januar 2015. Der er indsamlet 1.020 interviews blandt danskere i alderen 18-65 år.

Respondenterne er repræsentativt fordelt i forhold til køn, alder, uddannelse, region og efterfølgende vægtet. Undersøgelsen er foretaget i 15 lande, og mindst 1.000 respondenter har deltaget i hvert land.

Kontaktinformation
Anne Faigh Rydell
PR-manager, momondo
Mail: anne@momondo.com
Telefon: (+45) 78 79 28 81

Om momondo:
Rejsesøgemaskinen momondo.dk finder og sammenligner milliarder af priser på fly, hotel og rejser. momondo blev lanceret i Danmark 1. september 2006 og er siden blevet anbefalet af danske og internationale medier, såsom New York Times, CNN og the SundayTimes. momondo har vundet flere priser, herunder titlen som det bedste rejsesite ved Danish Travel Awards i 2011 og 2012. momondo blev desuden kåret ”bedst i test” af Forbrugerrådets magasin TÆNK i 2012. momondos app’s er tilgængelige til iPhone, Android og Blackberry.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy