Skip to main content

Følg verdens bedste restaurant rundt i København

Pressemeddelelse   •   Maj 08, 2014 13:54 CEST

Noma har netop genvundet titlen som verdens bedste restaurant efter at være blevet nummer to sidste år. Det er nu fjerde gang på fem år, at restauranten med det nordiske fokus, står øverst på sejrsskamlen. Restaurantens store internationale succes har tiltrukket en medarbejderstab fra hele verden, og nu kan du læse medarbejdernes bedste tips til København i guiden ”København – noma + momondo”.

”København er en by med masser af mere eller mindre kendte restauranter og gader. Dem vil vi gerne være med til at sætte fokus på. Og hvorfor ikke lade Noma’s internationale medarbejderstab guide os til deres små hemmelige oaser i byen? De har valgt nogle lækre, uprætentiøse madsteder, som kan noget helt særligt. Du kan bl.a. følge René Redzepi til Kastellet eller læse tjenernes bedste bud på gode cocktails i indre by,” fortæller Julie Pedersen, pressechef hos momondo.

Fakta om bogen

Bogen er lavet i praktisk lommeformat og inddelt i fem områder. Stederne er nøje beskrevet og indtegnet på små kapitel-kort, så de er lette at finde frem til. Der er desuden et større folde-ud kort bagerst i bogen. På kortene er indtegnet fem ruter, som samler nogle af de bedste oplevelser i byens forskellige områder.

Bogen kan købes i alle danske boghandlere.

  • Titel: København – noma + momondo
  • Forlag: momondo A/S
  • Sideantal: 140 sider
  • Sprog: Dansk
  • Format: 10 x 14 cm.
  • Vejl. udsalgspris: 99 kr.
  • Inkluderer: Folde-ud kort

Kontaktinformation
Julie Pedersen
Pressechef, momondo
Mail: jup@momondo.com

Telefon: (+45) 40 59 56 40

Om momondo:
Rejsesøgemaskinen momondo.dk finder og sammenligner milliarder af priser på fly, hotel og rejser. momondo blev lanceret i Danmark 1. september 2006 og er siden blevet anbefalet af danske og internationale medier, såsom New York Times, CNN og the SundayTimes. momondo har vundet flere priser, herunder titlen som det bedste rejsesite ved Danish Travel Awards i 2011 og 2012. momondo blev desuden kåret ”bedst i test” af Forbrugerrådets magasin TÆNK i 2012. momondos app’s er tilgængelige til iPhone, Android og Blackberry.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar