Skip to main content

Momondo finder ikke kun billige flybilletter – nu også de bedste flybilletter

Pressemeddelelse   •   Aug 27, 2012 11:55 CEST

Som den første søgemaskine i verden, introducerer Momondo (www.momondo.dk) et rating-system, der øjeblikkeligt spotter de bedste flybilletter.

Søgemaskiner som Momondo, Kayak og Skyscanner har ændret rejsebranchen. De samler flypriser fra hundredvis af rejsesider for at gøre det lettere for rejsende at sammenligne og finde den billigste billetpris. I mange tilfælde er den billigste billet dog ikke den bedste billet.

I en søgning fra København til Budapest, var den billigste flybillet kr. 1.294. Det er en god pris, men flyrejsen omfatter en mellemlanding, som giver udrejsen en varighed på 17t 05m og hjemrejsen en varighed på 23t 10m - i gennemsnit mere end 20 timer hver vej, over 40 timers rejsetid i alt.

For at undgå billige flyrejser, der tager en evighed, har Momondo udviklet en helt ny rating-teknologi, der hæver metasearch op på et helt nyt niveau. Ved at kombinere flere faktorer i et enkelt rating-system, kan Momondos nye teknologi straks spotte de bedste flybilletter ud fra en vurdering af pris og gennemsnitlig rejsetid.

"Søgemaskiner finder priser på tværs af rejsesider og præsenterer den massive mængde af flyinformationer i en lang liste, som den rejsende så kan gennemgå i håb om at finde den bedste billet. Typisk kan man sortere søgningen ved hjælp af nogle filtre, men det er ikke særlig nyskabende. Vi har arbejdet hårdt på vores næste generation af metasearch, og vores nye rating-teknologi forvandler de rå mængder af information til viden og indsigt," siger Martin Lumbye, partner i Momondo.

Ved at aktivere rating-systemet på søgeeksemplet på flybilletter fra København til Budapest, bliver den bedste flyrejse vurderet at være en billet til kr. 1.660 med en samlet rejsetid på 3t 40m. For blot kr. 366 ekstra sparer vi altså 36t 35m af rejsetiden.

"Prisen er vigtig, men ikke den eneste faktor. Vores rating-system hjælper rejsende med at spare tid og penge - ikke kun den tid, de bruger på selve rejsen, men også den tid, de bruger på at finde den rigtige billet. Vi mener, at det er et stærkt værktøj, der gør det nemt at finde den bedste flyrejse," siger Martin Lumbye.
 
Den nye teknologi gør det muligt at redigere søgeresultatet, så den flybillet, der passer bedst til den rejsendes behov, vises øverst i søgeresultatet. Hver flyrejse vurderes med en smiley og en score på mellem 1 (skidt) og 10 (godt) baseret på pris og gennemsnitlig rejsetid. ”Din score” viser, hvor godt eller skidt flyrejsen passer til de individuelt angivne præferencer for faktorer som pris og rejsetid.

Det nye rating-system er en del af Momondos største redesign af både mobilsite og website i de sidste fire år. Ambitionen er at være det mest innovative og brugervenlige rejsesite på nettet.

Test rating-systemet på vores website: www.momondo.dk


Om Momondo:
Rejsesøgemaskinen www.momondo.dk søger over 700 rejsesider og sammenligner priser på flybilletter, hotelværelser, højhastighedstog og udlejningsbiler.  Momondo tilbyder brugergenerede online city guides, udgiver rejsebogsserien ’Ta’ med til’ og rejsebogen "København fra noma + momondo", som kan købes på www.saxo.com. Momondo blev lanceret 1. september 2006 og er blevet anbefalet af danske og internationale medier, såsom New York Times, CNN og The Sunday Times. I 2011 vandt Momondo titlen som det bedste rejsesite ved Danish Travel Awards, og i 2012 vandt Momondo en anerkendt tysk pristest foretaget i forbrugermagasinet Stiftung Warentest. Momondos mobilapplikationer til iPhone og Android er tilgængelige her http://itunes.apple.com/dk/app/momondo-flight-search/id436736538?mt=8&ign-mpt=uo%3D2 og her https://play.google.com/store/apps/details?id=com.momondo.flightsearch&hl=da

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy