Skip to main content

Sådan får du den billigste pris på dit hotel

Pressemeddelelse   •   Jul 08, 2016 07:45 CEST

Hvis du skeler bare en smule til priserne, når du booker dit hotel, så ved du det allerede: Priserne på hotelværelser skifter konstant. Fra dag til dag, uge til uge og såmænd også fra udbyder til udbyder. Det kan derfor virke nærmest umuligt at gennemskue, om man får sit værelse til en ordentlig pris.

Men det er der heldigvis råd for. Rejsesøgemaskinen momondo.dk har samlet fem tips til, hvordan hotelværelset bookes til den bedste pris:

1. Vær opmærksom på datoen

Det er meget naturligt, at prisen på et hotelværelse vil stige i de perioder, hvor der kommer flest gæster. Vær derfor opmærksom på, om den dato, du prøver at booke, rammer lige ind i en højsæson og husk, at det kan være meget forskelligt fra land til land, hvornår der er højsæson. Tjek derfor altid lokale helligdage og ferier, inden du booker – især hvis du ikke har behov for at komme afsted på en bestemt dato. Prisen kan også tit variere fra hverdage til weekend, så igen: Er det ikke så vigtigt hvilke dage, du er afsted, så prøv at taste lidt forskellige muligheder ind og se, om ikke prisen ændrer sig.

2. Undersøg, hvad der indgår i prisen

Det er en god idé lige at tjekke, hvad der egentlig indgår i værelsesprisen. For det kan sagtens være, at et værelse, der måske ligger i den lidt dyrere ende, faktisk har nogle ting indbygget i prisen, som ender med reelt at gøre det til den billigste løsning. Det kan f.eks. være gratis wi-fi, fri parkering eller morgenmad som en del af prisen.

3. Sker der noget særligt i byen?

Dette gælder nok især for dig, der skal afsted på storbyferie: Vær opmærksom på, om der finder nogle særlige events sted i byen, mens du er der. Der kan f.eks være en modemesse, en stor konference eller en sportsbegivenhed. Ting, der trækker mange mennesker til, vil altid få værelsespriserne til at stige.

4. Hvad synes andre om hotellet?

Lad dig ikke forblinde af hotellets stjerner. Man kan nemlig ikke regne med stjernesystemet. I nogle lande kan hotellerne selv bestemme, hvor mange stjerner, de mener, de skal have, mens der i andre lande er langt mere kontrol med det. Pointen er, at hvis du gerne vil være sikker på, at du får et ordentligt værelse, selvom du betaler en billig pris, så tjek brugeranmeldelser, billeder fra hotellet og andet, som kan give dig en fornemmelse af, hvad tidligere gæster har syntes om at bo på stedet.

5. Få den bedste pris – med garanti

Hvis du synes, det lyder lidt uoverskueligt med de første fire tricks, så glæd dig over, at du med det femte trick faktisk kan springe alt det over.

Rejsesøgemaskinen momondo.dk har nemlig lanceret konceptet ”Garanteret bedste pris på hotel”. Det betyder, at når du bruger momondo til at søge efter et hotelværelse, så samles priserne fra mere end 700 hotel- og bookingsider i hele verden, herunder bl.a. Hotels. com og Booking.com. Priserne stilles op for dig, så det er nemt og overskueligt at finde den billigste. Lettere bliver det næppe at finde den billigste pris på hotelværelser overalt i verden.

Om momondo:

momondo.dk er en gratis, uafhængig og global rejsesøgeside, som sammenligner milliarder af priser på fly, hotel og rejser. momondo har vundet flere priser inklusiv en test i Forbrugerrådets magasin, TÆNK, og anbefales af internationale medier som CNN, The New York Times og The Daily Telegraph. momondo har hovedkvarter i København og betjener rejsende på 35 internationale markeder. momondos apps er gratis tilgængelige til iPhone og Android.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy