Skip to main content

Sommerferie: kom af sted for under 1.999 kr.

Pressemeddelelse   •   Jul 15, 2013 09:31 CEST

Den danske sommer er over os, og det betyder masser af afbudsrejser og lavere priser for de, der på trods af hede, danske sommertemperaturer – eller mangel på tillid til, at vejret fortsætter – gerne vil lidt ud i verden. momondo har fundet fem pakkerejser til under 1.999 kr. i august.

Sommer, sol og varme temperaturer i Danmark har fået priserne på pakke- og afbudsrejser til at rasle ned. Det er gode nyheder for de rejselystne danskere, der på trods af varmen satser på at komme ud over landets grænser inden for de næste uger. momondo har samlet fem prisfavoritter til august, som lige nu er at finde på momondo.dk.

Side i Tyrkiet 1.248 kr. per person
Side er en hyggelig og charmerende by i Antalyabugten med masser af historiske mindesmærker og skønne, hvide sandstrande. Her kan du komme til for kun 1.248 kr. i august, hvis du rejser fra Billund, og bo i et dobbeltværelse på det tre-stjernede Lemas Suite. 18.-25. august.

Sunny Beach i Bulgarien 1.798 kr. per person
Hvis du er til masser af liv, kan du komme fra Aalborg til Sunny Beach i Bulgarien for kun 1.798 kr. Her kan du bo på det 2-stjernede Hotel Sredetz og nyde nogle af Bulgariens lækreste sandstrande. Det store miks af turister gør Sunny Beach spændende, der er masser af aktiviteter, fornøjelser og shoppingmuligheder. 13.-20. august.

Hammamet i Tunesien 1.968 kr. per person
Rejs fra Billund til den lille arabiske by Hammamet i Tunesien og bo på det to-stjernede Hotel Emira for kun 1.968 kr. Hammamet er omgivet af lange brede lavvandede sandstrande. Her er rig mulighed for afslapning og kulinariske oplevelser i det populære orientalske køkken. 18. – 26. august.

Alanya i Tyrkiet for 1.996 kr. per person
Bo på det firestjernede Hotel Azalea i Alanya – det største og mest besøgte turiststed på den tyrkiske riviera. Alanya byder på et livligt udendørsliv og store, flotte sandstrande. Du kan komme af sted for kun 1.996 kr. per person med afrejse fra København. 23.-30. august.

Kusadasi Tyrkiet for 1.999 kr. per person
Kusadasi er kendt for gode shoppingmuligheder, skønne strande og et livligt natteliv. I august kan du flyve fra København til Kusadasi på Izmir-kysten for kun 1.999 kr. og bo på det tre-stjernede Hotel Saturn. 22. – 29. august.

momondo.dk kan du både søge efter pakke- og afbudsrejser samt fly, hotel og billeje.

Faktaboks:
Rejserne er fundet på momondo.dk den 11. juli 2013.
Alle priserne er per person ved to personer og gælder
både fly og hotel.
momondo tager forbehold for ændrede priser og udsolgte
rejser.

 

 

Om momondo:
Rejsesøgemaskinen www.momondo.dk finder og sammenligner milliarder af priser på fly, hotel og rejser. momondo blev lanceret i Danmark 1. september 2006 og er siden blevet anbefalet af danske og internationale medier, såsom New York Times, CNN og the SundayTimes. momondo har vundet flere priser, herunder titlen som det bedste rejsesite ved Danish Travel Awards i 2011 og 2012. momondo blev desuden kåret ”bedst i test” af Forbrugerrådets magasin TÆNK i 2012. momondos app’s er tilgængelige til iPhone, Android og Blackberry.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar