Skip to main content

Vejret er største succesfaktor på ferien

Pressemeddelelse   •   Aug 06, 2015 10:41 CEST

Hvad skal der til for, at ferien er god? Ifølge en international undersøgelse fra rejsesøgemaskinen momondo.dk er det allervigtigste for danskerne hverken de kulturelle tilbud, selskabet eller maden – det er derimod vejret. Det svarer mere end fire ud af ti danskere.

”Man skal jo bare åbne en avis her i sommerperioden for at blive bekræftet i, at vejret er noget, der optager danskerne rigtig meget. Sommerferien er for de fleste danskere forbundet med sol og strand, så har man holdt ferie på disse kanter, er man nok blevet lidt skuffet,” lyder det fra Lasse Skole Hansen, der er momondos danske presseansvarlige, med henvisning til det danske sommervejr.

Stigning i sidste-øjebliks-søgninger

Og faktisk tyder momondos søgedata på, at det triste sommervejr har fået nogle af de danskere, der havde planlagt en ferie i Danmark, til at se mod sydlige destinationer med varmegaranti:

”Vi har over sommeren set en klar stigning i antallet af danske søgninger i sidste øjeblik på populære soldestinationer som Malaga, Barcelona, Mallorca og Nice i forhold til sidste år,” lyder det fra Lasse Skole Hansen.

Rejsepartnerne har også betydning

Ud over vejret er vores rejsepartnere også vigtige for, hvorvidt ferien er en succes. 40 procent af danskerne nævner kvalitetstid med dem, de rejser med, som en vigtig faktor, mens 36 procent mener, at det vigtigste er, at rejsepartnerne er glade og tilfredse. Der er dog flere kvinder end mænd i undersøgelsen, der prioriterer rejsepartnernes velbefindende, da mændene i stedet vægter god mad lidt højere, end kvinderne gør.

Tyske turister prioriterer vejret højtIfølge en opgørelse fra Danmarks Statistik er Tyskland vores klart største turistmarked målt på antal overnatninger. Herefter kommer Norge og Sverige.

Sammenholder man dette med resultaterne fra momondos internationale undersøgelse, så må man formode, at de tyske turister, der indtil videre har holdt ferie i Danmark i år, ikke har været helt tilfredse med den kølige danske sommer. momondos undersøgelse viser nemlig, at hele 49 procent af tyskerne nævner godt vejr som den største succesfaktor på ferien.

Fakta fra undersøgelsen

Hvilke af følgende er vigtigst for, at du får en god ferie? Angiv op til tre svar.

Alle Mænd Kvinder
At vejret er godt 41% 39% 43%
At jeg får kvalitetstid med dem, jeg rejser med 40% 35% 45%
At dem, jeg rejser med, er glade 36% 33% 39%
God mad 34% 36% 32%
Gode afslapningsmuligheder 25% 22% 28%
God service (f.eks. fra hotelpersonalet, rejsearrangøren, restaurantpersonalet etc.) 18% 20% 17%
Gode kulturelle tilbud 17% 17% 17%
At der ikke er så mange turister 15% 15% 15%
At det er all-inclusive (at der er taget hånd om og på forhånd betalt for mad,
indkvartering, transfer etc.)
12% 12% 12%
Gode shopping-muligheder 11% 10% 12%
Gode muligheder for at møde nye mennesker 6% 7% 6%
At der er mulighed for at være aktiv (f.eks. sport og træning) 6% 7% 6%
Gode festmuligheder 2% 4% 1%
Andet 3% 3% 2%
Ved ikke 4% 4% 3%

Største turistmarkeder

Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik over overnatninger i Danmark i hele 2014, er Tyskland med 12,98 mio. overnatninger i Danmark vores største turistmarked. Herefter følger Norge med 2,52 mio. overnatninger og Sverige med 1,9 mio. overnatninger.

  • Ifølge momondos internationale undersøgelse er godt vejr den vigtigste succesfaktor for 49 procent af tyskerne, 37 procent af nordmændene og 44 procent af svenskerne.

Om undersøgelsen

Analysen omhandler danskernes rejsevaner og tendenser. Data er indsamlet gennem en e-survey via Cints panel i perioden den 12. til den 25. januar 2015. Der er indsamlet 1.020 interviews blandt danskere i alderen 18-65 år.

Respondenterne er repræsentativt fordelt i forhold til køn, alder, uddannelse, region og efterfølgende vægtet. Undersøgelsen er foretaget i 15 lande, og mindst 1.000 respondenter har deltaget i hvert land.

Kontaktinformation
Lasse Skole Hansen
PR-manager, momondo
Mail: lasse@momondo.com
Telefon: (+45) 31 20 56 53

Om momondo
momondo.dk er en gratis, uafhængig og global rejsesøgeside, som sammen­ligner milliarder af priser på fly, hotel og rejser. momondo har vundet flere priser inklusive en test i Forbrugerrådets magasin, TÆNK, og anbefales af interna­tionale medier som CNN, The New York Times og The Daily Telegraph. mo­mondo har hovedkvarter i København og betjener rejsende på 30 interna­tionale markeder. momondos apps er gratis tilgængelige til iPhone og Android.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar