Pressemeddelelse -

Vi er her stadig

Kære kunde

Vi er her stadig - og vi har stadig en masse varer.

Grundet den fortsatte alvorlige situation med Coronavirus, har vi stadig restriktioner for vores butikker og ved vareudleveringer.

Vores butik i Brønshøj er fortsat lukket, men kan stadig kontaktes på mail og telefon. Man kan dog stadig få varer udleveret fra  butikken efter særlig aftale. Vi beder jer om at aftale dette med butikkerne i god tid og venligst holde en god afstand ved vareudleveringer.

Butikken i Aalborg og i Glostrup holder åbent men med en række forholdsregler. Vi følger anbefalingen fra statsministeren med max 10 personer samlet indendørs. Der vil blive lukket max. 5-6 kunder ind i butikken ad gangen, så vi ikke overskrider anbefalingen.
Vi beder jer om at begrænse jeres besøg hos os og kun komme 1-2 personer, holde en god håndhygiejne og holde god afstand til vores sælgere og andre kunder.

Vores lager er ligeledes åbent for vareudlevering. Vent til du har modtaget en bekræftelse på, at du kan afhente din bestilling. Husk også her at holde en god afstand til alle.

Vores lagerkapacitet er stadig stort, og vi har udover vores eget lager oprettet et fjernlager hos DSV med vores gængse varer. Så bare rolig, vi løber ikke tør foreløbigt.

Hjælp os med at skabe så lidt fysisk kontakt som muligt. Ring på tlf. 43 63 39 00 eller send en mail på info@mosaikhjornet.dk for bestillinger eller rådgivning. Opfordre alle, venner, familie, privatkunder, samarbejdspartnere mm., til at gøre det samme eller køb online på vores webshop www.mosaikhjornet.dk.

HUSK! Vi tager IKKE imod kontanter, men der kan betales med betalingskort, MobilePay eller via bankoverførsel.

Det er vores største opgave på nuværende tidspunkt at sikre vores medarbejdere og kunder så vidt muligt. 

Vi håber, I fortsat vil hjælpe os.  

Med venlig hilsen

Mosaikhjørnet


Mosaikhjørnet er din specialist inden for fliser, klinker og mosaik. Vi har mere end 50 års erfaring inden for flisebranchen, og vi tilbyder kvalitetsløsninger til både privat og erhverv.

Vore medarbejdere er eksperter i alt inden for fliser, klinker og mosaik og montering, og kan give dig en personlig og kompetent vejledning. Vi er i alt 25 engagerede medarbejdere, der hele tiden gør vores bedste for, at dit næste flisekøb skal blive en succes.

Kontakt

Pernille Panduro Åkervik

Pressekontakt Marketing Assistent