Skip to main content

MSD Danmark lancerer SIMPONI® (golimumab) VarioJect til behandling af polyartikulær juvenil idiopatisk artrit (pJIA) hos børn med en kropsvægt <40 kg

Pressemeddelelse   •   Aug 21, 2019 15:17 CEST

Flere børn med pJIA har nu muligheden for at drage fordel af SIMPONI® golimumab-labeludvidelse, hvilket demonstrerer MSD's fortsatte engagement i at støtte alle patienter med rheumatologiske sygdomme.

MSD Danmark (kendt som Merck & Co., Inc., Kenilworth, NJ, USA i USA og Canada) annoncerede mandag i sidste uge lanceringen af SIMPONI® VarioJect, en ny pen med variable doseringsmuligheder til børn i alderen 2 år og derover med en kropsvægt under 40 kg.

SIMPONI® er i kombination med methotrexat (MTX) indiceret til behandling af polyartikulær juvenil idiopatisk artrit (pJIA) hos børn i alderen 2 år og derover, hvor responset på tidligere behandling med MTX har været utilstrækkeligt.1
Lanceringen kommer som følge af den Europæiske Kommissions annoncering den 18. februar i år, hvori en licens for golimumab, til behandling af en undergruppe af patienter der ikke var kvalificeret under den tidligere pJIA indikation, blev godkendt.2

Den godkendte dosering af pJIA hos børn i alderen 2 år og derover og med en kropsvægt på under 40 kg er 30 mg/m2 kropsoverflade op til en enkeltdosis på maksimalt 40 mg administreret en gang om måneden på samme dato hver måned. Den ordinerede volumen af injektionen skal vælges i henhold til patientens højde og vægt (se tabel 1, sektion 4.2 i produktresumé for flere detaljer) 1

SIMPONI®45mg/0,45 ml opløsning vil blive administreret ved brug af den nye forfyldte VarioJect pen. Hver fyldt pen kan afgive variable dosering i et spænd fra 0,1 ml (10 mg) til 0,4 ml (40 mg) i intervaller på 0,05 ml. 1

Labeludvidelsen af SIMPONI® og lanceringen af VarioJect betyder, at de yngste patienter med pJIA nu også kan anvende golimumab i deres behandling. Med lanceringen demonstrerer MSD sit engagement til alle patienter med gigtssydomme / rheumatologiske sygdomme.

SIMPONI® VarioJect blev tilgængelig på det danske marked 12. august 2019.

For yderligere information kontakt venligst:

Helena Restrup Lindholm
Associate Director, Policy & Communications
MSD Danmark ApS
+45 24 45 44 82
helena.restrup.lindholm@merck.com


Referencer

  1. SIMPONI. Summary of product characteristics. Available at: https://www.ema.europa.eu/en/documents/product-information/simponi-epar-product-information_en.pdf. Accessed April 2019.
  2. SIMPONI. Procedural steps taken and scientific information after the authorisation.Available at: https://www.ema.europa.eu/en/documents/procedural-steps-after/simponi-epar-procedural-steps-taken-scientific-information-after-authorisation_en.pdf. Accessed April 2019.

MSD har siden 1969 arbejdet for at forbedre menneskers liv og helbred i Danmark. Vi har en bred portefølje af produkter indenfor bl.a. kræft, diabetes, hepatitis C, HIV, immunologi og vacciner. Samtidig er MSD en af de virksomheder, der investerer mest i kliniske forsøg i Danmark svarende til omkring 100 mio. kroner.

MSD har eksisteret siden 1851 og er i dag verdens syvende største lægemiddelvirksomhed målt på omsætning og har 69.000 ansatte i hele verden. I Danmark er vi 202 medarbejdere og er den lægemiddelvirksomhed, der omsætter for mest i Danmark. Globalt har MSD eksisteret siden 1851 og er et af verdens største lægemiddelvirksomheder med en høj investeringsgrad i forskning og udvikling af nye innovative lægemidler.

Vedhæftede filer

PDF-dokument