Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Kaptajn Storm og Danmarks smukkeste dampskib

Leg sømand om bord på et ægte dampskib og tag på gratis familierundvisninger med Kaptajn Storm, når M/S Museet for Søfart byder på påskeferieaktiviteter for hele familien.

På M/S Museet for Søfart kan man i påskeferien være en del af besætningen om bord på et af Danmarks smukkeste dampskibe, S/S BJØRN. Iført ægte sømandstøj får man hyre som matros, messedreng eller fyrbøder og hjælper med de mange gøremål på skibet – man ordner reb, skovler kul, og pudser messing – og får et stempel i sømandsbogen for veludført arbejde.

Gratis familierundvisninger med Kaptajn Storm
På museet fortæller Kaptajn Storm røverhistorier om livet til havs, når han har familierundvisninger hver dag fra 8. april til 17. april.

På rundvisningen prøver man kræfter med klassiske sømandsopgaver og man lærer bl.a. at navigere og binde knob på ægte sømandsmanér. Der er beskøjter til at tage den værste sult og et stempel i sømandsbogen som bevis på, at man har klaret rejsen.

Har man mere energi til overs, er der rottejagt i museets udstillinger.


Om bord på dampskibet S/S BJØRN

Fra mandag til fredag kl. 12-16 i vinterferien (10-14. april.).
Det kræver en billet fra M/S Museet for Søfart at komme om bord på S/S BJØRN.

Rundvisninger på M/S Museet for Søfart med Kaptajn Storm
Kl. 12.30 og 14.30 i påskeferien (8.-17. april.).
Kl. 13 i weekends d.8.-9. og d. 15.-16. april rundvisninger på svensk.

Rottejagt i udstillingerne
8.-17. april i museets åbningstid i påskeferien.

Emner

Kategorier


M/S Museet for Søfart er et landsdækkende specialmuseum for dansk søfart fra middelalderen til i dag. Museet er en statsanerkendt og selvejende institution. Museet har i 98 år ligget på Kronborg Slot, men åbnede i 2013 med nye faciliteter og udstillinger i et nyt prisvindende museumsbyggeri tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group. M/S Museet for Søfart ligger i Helsingør. 

Kontakt

Heidi Vesterberg

Heidi Vesterberg

Pressekontakt Presseansvarlig +45 51 24 92 84

Om museet

M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Museet for Søfart
Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør
Denmark