Gå til indhold
Månedens journalist: Katrine Villarreal Villumsen - DR

Blogindlæg -

Månedens journalist: Katrine Villarreal Villumsen - DR

13 hurtige til Katrine Villarreal Villumsen.

Jeg er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i januar 2014. Inden det har jeg studeret journalistik i to år på Santa Barbara City College i Californien, og jeg er lige nu ved at tage en kandidatuddannelse i Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

Jeg arbejder på DR som journalist og community manager og har gjort det siden april 2014.
Mine primære stofområder er sociale medier. Jeg er til dagligt ansvarlig for DR Nyheders sociale medier. Jeg sørger for, at dr.dk's indhold kommer ud via de sociale medier, jeg finder relevante historier på de sociale medier, og jeg pitcher historier fra de sociale medier til både web, tv og radio. Af og til skriver jeg også selv artikler til dr.dk om, ja, du havde nok gættet det, hvad der rør sig på de sociale medier.

Det bedste ved at være journalist er, at alle arbejdsdage er forskellige. Jeg har en ide om, hvad jeg skal igang med, når jeg møder ind om morgenen, men over middag kan en nyhed opstå, eller en historie kan udvikle sig, og min dag bliver vendt helt på hovedet. På den gode måde.

En god pressemeddelelse indeholder en simpel sætning, der opsummerer, hvad du forsøger at “sælge” mig, hvorfor jeg skal ringe til dig, og hvor jeg finder mere information. Jeg oplever, at mange pressemeddelelser er flere sider lange småromaner omløst og fast. Det har jeg ikke tid til at læse, når jeg samtidigt skal holde tråd i fire­-fem andre opgaver den dag. Benyt dig i stedet af det journalistiske mantra “kill your, darlings” og tag det vigtigste med. Hvis du formår at fange min interesse forholdsvist hurtigt, så skal jeg nok selv spørge ind til resten.

Det bedste tidspunkt på døgnet at sende pressemeddelelser til mig er ikke så vigtigt. Min redaktion har dog ofte morgenmøde, før de fleste overhovedet er mødt på arbejde, så hvis du som minimum kan ramme tidspunktet inden eller aftenen før, er det allerbedst. Så har jeg tid til at finde en relevant vinkel og nogle spændende cases. Men jeg ser pressemeddelelsen uanset hvad.

På en gennemsnitlig arbejdsdag modtager jeg cirka to­-fem pressemeddelelser pr. mail, en pr. telefon og otte­-ti på Twitter.

Når historier skal pitches til mig, foretrækker jeg at blive kontaktet via mail. Det er fint, at du ringer, men jeg vil som regel bede dig om lige at sende et par linjer på skrift. Hvis jeg kan bruge indholdet til en historie, så skal jeg nok ringe tilbage til dig.

Den vigtigste egenskab for en journalist anno 2014 er i mine øjne integritet. Journalist­titlen bliver gang på gang placeret som en af de mest utroværdige job­titler. Det skal ofte gå stærkt i vores branche, nogle gange for stærkt, men jeg har altid gjort meget ud af at dobbelttjekke alt, jeg producerer. Jeg kan ikke lide at gøre noget halvt. Tingene skal være i orden.

På en gennemsnitlig arbejdsdag googler jeg cirka 20­-30 gange.

Jeg synes, Twitter er både uundværligt og dødirriterende. Jeg bruger Twitter ekstremt meget, og ofte kan du fange mig der hurtigere end på mail. Det er et værktøj, jeg bruger til at finde historier, kilder, cases og til at høre, hvad der ligesom er “the talk of the town” den dag. Jeg sammenligner ofte Twitter med den lokale bar. Hvis man bliver siddende et stykke tid, får man alle de gode historier. Af samme grund kan det være et dødirriterende værktøj, som man bruger alt for meget tid på. Akkurat som på den lokale bar, skulle man nogle gange bare været gået hjem efter den første øl.

Hvis jeg skulle give ét råd til PR­ og kommunikationsmedarbejdere, så skulle det være,
at I skal være mere konkrete. Når jeg modtager en god pressemeddelelse, vil jeg være ikke i tvivl om, hvorfor det er en god historie, hvad mine læsere kan bruge den til, og hvor jeg finder mere information.

Næste gang skal spørgsmålene besvares af Paul Sauer, der arbejder som freelancejournalist. Jeg kender Paul fra journaliststudiet på Syddansk Universitet.

Links og kontaktoplysninger til Katrine Villarreal Villumsen:

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk