Skip to main content

Nærgående portræt af borgerkrigen i Syrien

Pressemeddelelse   •   Jun 09, 2017 07:00 CEST

Oscarnominerede Sebastian Junger og Emmyvinder Nick Quested tegner et nærgående portræt af borgerkrigen i Syrien og flygtningekrisen i dokumentarfilmen Helvede på jord: Syriens fald og ISIS’ fremmarch, der har premiere på National Geographic d. 17. juni kl. 21.00


“Glem alt hvad du har lært om politik, religion og etnicitet. Helvede på jord vil ændre dit syn på konflikten i Syrien. ”

- Veronica Wake, tidligere CIA-tjenestemand og U.S. Army veteran

Helvede på jord: Syriens fald og ISIS’ fremmarch, der for nyligt havde verdenspremiere på Tribeca Film Festival,beskriverSyriens fald og det voldsomme kaos, der gav nærmest frit løb tilIslamisk Stat, også kendt som ISIS, i Irak og Syrien. Filmen er klippet sammen af næsten 1.000 timers utrolige optagelser og Junger og Quested, der tidligere har samarbejdet om en trilogi om krigen i Afghanistan (”Restrepo”, ”The Last Patrol” og ”Korengal”), har fanget det rystende blodbad og de politiske og sociale konsekvenser af krigen i Syrien og maler et foruroligende billede af Vestens rolle i skabelsen af ISIS.

“Sebastian og Nick fik ekstraordinær adgang til alle sider af denne utroligt komplekse konflikt, ” siger Tim Pastore, der er programdirektør hos National Geographic. “Optagelserne taler for sig selv, de giver et sjældent indblik i borgerkrigen fra alle vinkler. ”

“Det er en hård film at se, ” indrømmer Quested. “Jeg vil gerne udfordre folk til at se den til ende. Det er det her, der sker. Det er et indblik i millioner af menneskers lidelse og de beslutninger, der ligger til grund for den. Jeg vil gerne udfordre seerne til ikke at se væk, men i stedet få en større forståelse for verden. ”

Gennem eksklusive interviews med aktivister, journalister, diplomater, menneskerettighedsarbejdere, politikere og almindelige borgere, samt brug af arkivmateriale, tegner Helvede på jord et unikt portræt af livet i det krigshærgede Syrien, fra en families desperate forsøg på at undslippe ISIS ved at flygte til Tyrkiet, til kurdiske krigere i Sinjar, Shiamilitser i Irak og endda til al-Qaida-relaterede krigere i og omkring Aleppo og Raqqa. Junger og Quested identificerer metodisk de kræfter, der førte til den dødbringende konflikt i Syrien og banede vejen for de radikale islamister, så de nu kan organisere og inspirere til terroristhandlinger over hele verden.

Helvede på jord: Syriens fald og ISIS’ fremmarch har premiere på d. 17. juni kl. 21.00 på National Geographic.

# # #

Om Sebastian Junger:

Sebastian Junger er forfatter til ”The Perfect Storm”, ”Fire”, ”A Death in Belmont”, ”War” og ”Tribe”. Han er prisbelønnet journalist, redaktør på Vanity Fair og korrespondent for ABC News. Han har dækket store internationale nyhedshistorier og har modtaget både en National Magazine Award og en Peabody Award. Junger er også dokumentarist, og hans debutfilm, ”Restrepo”, som han instruerede sammen med Tim Hetherington, blev nomineret til en Oscar og vandt Grand Jury Prize på Sundance.

Om Nick Quested:

Nick Quested er administrerende direktør og ejer af Goldcrest Film, samt dobbelt Emmy-vinder. Quested har været producer på over 35 film, herunder Sebastian Jungers ”The Last Patrol”, ”Korengal, ” den PGA- og dobbelt Emmy-nominerede ”Which Way Is the Front Line From Here? The Life and Time of Tim Hetherington” og den Oscar-nominerede “Restrepo”. Quested er også en prisvindende instruktør af musikvideoer, og har arbejdet med kunstnere som Dr Dre, Nas, Puffy, Sting, Master P, Cash Money og Trick Daddy.

National Geographic er begavet tv-underholdning med noget på hjerte. Vi leverer programmer, der vækker interesse og pirrer din nysgerrighed. Den gule firkant er vores kvalitetsstempel for en troværdig og engagerende tv-kanal med en lang tradition for at formidle intelligent underholdning - og du lærer altid noget nyt ved at se National Geographic. Kanalen er tilgængelig i mere end 440 millioner hjem i 171 lande og på 45 sprog. I Danmark kan kanalen ses i over 1 million hjem.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy